Til Vaaren

Et af to ungdomsdigte af Schiller oversat til dansk (så vidt jeg ved). Mon det er et tilfælde, at dette digt passer på W.A. Mozarts skønne melodi til C.A. Overbecks »Komm, lieber Mai, und mache,« givetvis bedre kendt blandt danskere som »Kom, maj, du søde, milde!« (sikke mange kom-maer). Jeg tror det ikke. Dette er 34. opslag fra Schaldemoses Schiller-samling.

God fornøjelse!

34-Til-Vaaren

Hent PDF-fil ned

Til Vaaren

Frederik Schaldemose (1783-1853)
Efter Friedrich Schillers
An den Frühling (Anthologie auf das Jahr 1782)

O Du, Naturens Glæde,
Velkommen, skjønne Dreng!
Med dine Blomster alle,
Velkommen paa vor Eng!

Ei, ei! hvor er Du atter
Saa yndig og saa kjær!
Vi skynde os saa glade
For Dig at møde her.

Og mindes Du min Pige?
Ja, hende mindes Du!
Her elsked' mig min Pige;
Og elsker mig endnu.

Om mangen Blomst til hende
Saa bønligt bad jeg Dig;
Og nu jeg beder atter,
Og Du? — Du giver mig.

Thi vær, Naturens Glæde!
Velkommen, skjønne Dreng!
Med Dine Blomster alle
Velkommen paa vor Eng!

Hent TXT-fil ned

Tekstgrundlag:
Schaldemose, Frederik 1842: Digte af Friedrich v. Schiller, A.G. Salomon's Forlag, Kjøbenhavn, s. 148-149.
Billedkilde:
Botticelli, Sandro 1482: Våren.

One comment

  1. En strofe, inspireret af " Til våren ".

    Og hvis du det tillader,
    Vi danser os bort i dit skød!
    Og skaberen, vor fader,
    gi´r skabelsesunderet glød!

Skriv et svar til Astrid Ross-Hansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.