Troskab
Frederik Schaldemose (1783-1853)
Efter Friedrich Schillers
Deutsche Treue (1795)

Om Germaniens Scepter stred mod Ludvig af Bayern
Friedrich af Habsburgs Æt, Keisere begge ved Valg;
Men den austriske Yngling sveeg Krigslykken; han faldt i
Fjendens Hænder, som ham tvang paa den blodige Mark.
Med sin Throne han kjøber sig løs; sit Ord maa han give,
For sin Fjende i Kamp mod sine Venner at gaae.
Men hvad fangen han lovede, kan han fri dog ei holde,
Se, da iler paa Stand, Fyrsten til Fængslet igjen.
Dybt bevæget omarmer ham nu hans Fjende, de vexle
Dagligt ved samme Bord Bægret med broderligt Sind;
Arm i Arm paa det samme Straa nu Heltene hvile,
Medens det blodige Had herjer det rasende Folk.
Bort med Friedrichs Hær maa Ludvig drage; sin Fjende
Beder han tillidsfuld vogte hans Fædrenearv.
»Ja, det er saa! Det er virkelig saa! Her staaer det i Brevet!«
Raabde Bispen i Rom, da han det Budskab fornam.