Hyrden og hans Hjord Frederik Schaldemose (1783-1853) Efter Friedrich Schillers Auf einer großen Weide (1803) Jeg seer en Eng; paa Engen vandre Af hvide Lam en talrig Flok; Som nu de græsse med hverandre, Den ældste Gubbe saae dem og. De ældes ei; de drikke Livet Af samme evigfriske Vand; En trofast Hyrde blev dem givet; Og Sølverhornet bærer han. Og ud af gyldne Porte driver Han dem hver Nat og tæller dem; Men stedse samme Antal bliver, Saa tit han dem og fører hjem. En vagtsom Hund ham hjælper lede; Foran en munter Væder gaaer. Hvo gjætter hvad den Hjord mon hedde? Hvem Hyrden er, som blandt den staaer?