Ved Aarhundredets Begyndelse
Frederik Schaldemose (1783-1853)
Efter Friedrich Schillers
Der Antritt des neuen Jahrhunderts (1803)

Ædle Ven, hvor aabner sig for Freden,
Hvor for Frihed sig et roligt Hjem?
Blodbestænkt Aarhundredet foer heden
Blodbestænkt det Nye træder frem.

Løst er Baandet om Europas' Lande,
Og de gamle Skikkelser forgaae;
Nil og Rhin, selv Oceanets Vande
Krigens Ild at dæmpe ei formaae.

Tvende Folk, hinanden lig' i Vælde,
Gribe efter Sceptret paa vor Jord;
Og fra Zahras Sand til Nordens Fjælde
Raser Kampens Gud med Brand og Mord.

Guld at yde dem, den Svage haster;
Og, som Brennus i hiin Romerfærd,
Paa Retfærdighedens Vægtskaal kaster
Franken stolt sit tunge Kobbersværd.

Sine Flaader slaaer den stolte Britte,
Som Polypearme gjærrigt ud;
Og dit Rige, frie Amphitritte!
Aabnes kun og lukkes paa hans Bud.

Til Sydpolens ubekjendte Stjerner
Gaaer hans Vei, ja selv til Nordens Iis;
Lande, som et endløst Hav bortfjærner,
Finder han, men ei et Paradiis.

Ak, forgjæves søges, aldrig findes
Dette skjønne, lykkelige Sted,
Hvor om Friheds Isse Krandse vindes,
Hvor det Skjønne boer i evig Fred.

Stort er Jordens Omfang, Bølger bade
Kyster der, hvor Cooker selv ei kom;
Men paa denne grændsesløse Flade
Er for to Lyksalige ei Rum.

Til vort Hjertes Indre lad os rømme
Bort fra Kampens Gny og Guldets Klang;
Frihed findes kun i vore Drømme,
Og det Skjønne blomster kun i Sang.