Der Genius<\/a> (ca. 1795)<\/p>\n\u00bbTroer jeg,\u00ab sp\u00f8rger Du, \u00bbOrdet, som Visdoms Mestre mig tyde;
\nHvorpaa L\u00e6rlingers Flok sikkre med F\u00e6rdighed svoer?
\nKan kun Vidskabens Lys henlede til evige Fred mig?
\nBindingsv\u00e6rket, System, grunde min Fred kun, min Ret?
\nMistroe maa jeg da stedse min Drift, og den Lov, som Naturen
\nSelv dybt skrev i min Barm, ak, og som varsler mig der?
\nMaa da Skolen hin hellige Skrift f\u00f8rst skj\u00e6nke sit Indsegl,
\nMaa da den flygtige Sj\u00e6l tvinges i Formernes Baand?
\nSiig oprigtigt det, Du, som steg i Dybdernes Afgrund,
\nSkadesl\u00f8s kom Du igjen ud af den mugneste Grav;
\nDig er bekjendt hvad Gaadernes Kl\u00f8ft indslutter i Natmulm,
\nOg om de Levendes Tr\u00f8st hisset hos Mumier boer.
\nMaa jeg den vandre, den natlige Vei? Jeg gyser, tilstaaer jeg,
\nVandrer den dog, hvis dens Dyb leder til Sandhed og Ret.\u00ab \u2014<\/p>\n
Ven, Du dog kjender den gyldne Tid; tit har jo dens Digter
\nMangt et Sagn Dig om den barnligt og herligt fortalt.
\nOm hin Tid, da det Hellige selv i Livet omvandred',
\nDa jomfrulig og kydsk F\u00f8lelsen vogted' sig selv;
\nDa den urokkede Lov, som bestemt i Solenes Kredsl\u00f8b
\nHersker, og hersker som svagt hoppende Punkt i et \u00c6g;
\nDa N\u00f8dvendigheds rolige Bud, og de evige Samklang
\nSelv i Menneskets Bryst B\u00f8lgen bev\u00e6gede frit;
\nDa ufristet det trofaste Sind, som en Viser i Uhret,
\nKun paa det Rigtige, kun stivt ved det Evige saae.
\nDa var ingen Profan, og Indviet kaldte man Ingen,
\nHvad man i Livet fornam, s\u00f8gte hos D\u00f8den man ei.
\nLige forstandig for hver en Sj\u00e6l var den evige Regel,
\nLige forborgent det V\u00e6ld, hvoraf den levende fl\u00f8d.
\nMon den lyksalige Tid er forbi; Vilkaarligheds Magtsprog
\nHar nu forstyrret din Fred, hellige Moder Natur!
\nF\u00f8lelsens l\u00e6ngst vanhellige Blus er ei Guddommens R\u00f8st meer,
\nOg Oraklet er taust i den ford\u00e6rvede Barm.
\nKun i sit stilleste Selv det erkjender den lyttende Tanke,
\nDybt nu det mystiske Ord gjennem den hellige Sands.<\/p>\n
Her det Forskeren maner, som nedsteeg redelig sindet,
\nOg den forjagne Natur skj\u00e6nker ham Visdom paa ny.
\nHar Du, lyksalige Sj\u00e6l, end ei tabt den ledende Skytsaand,
\nAldrig et fromt Instinkt mistet, som varsler Dig tro;
\nStaaer for Dit kydske Syn end redelig trofaste Sandhed,
\nToner end reent Dig dens Raab dybt i det barnlige Bryst,
\nHviler tilfredst Dit Sind ukjendt med Tvivlenes Opr\u00f8r,
\nVille de, veed Du det vist, tie bestandigt som nu;
\nVil dine F\u00f8lelsers fjendtlige Strid ei s\u00f8ge sin Domstol,
\nAldrig den lyse Forstand \u00e6ngstes af skumlere Drift,
\nO, da iil Du kun hen, Du elskv\u00e6rdige Sj\u00e6l i din Uskyld,
\nDig har ei Videnskab l\u00e6rt, ydmyg den l\u00e6rer af Dig.
\nThi hin Lov, som kuer gjenstridige Kamp med sit Jernspiir,
\nTr\u00e6ffer ei Dig; hvad Du selv vil, hvad Du v\u00e6lger, er Lov.
\nOg til Sl\u00e6gternes Led udgaaer et guddommeligt Magtsprog.
\nHvad Du med hellige Haand danner, med hellige Mund
\nUdtalt har, vil den undrende Flok alm\u00e6gtigt bev\u00e6ge.
\nDu kun ej m\u00e6rker den Guds Villie, som styrer din Aand,
\nM\u00e6rker ei Seglets Magt, som gj\u00f8r H\u00e6rskaren Dig lydig,
\nH\u00f8ienfoldig Du gaaer over den gjenvundne Jord.<\/p>\n
Hent TXT-fil ned<\/a><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/04-Genius_1200.jpg\")
<\/p>\n