Der Kampf mit dem Drachen<\/a> (1798)<\/p>\nHvi l\u00f8be Folk? Hvi stimle de
\nAd lange Gader st\u00f8iende?
\nMon Rhodus er et Rov for Flammen?
\nMan rotter sig i Storm tilsammen.
\nBlandt t\u00e6tte Hob jeg \u00f8ine kan
\nPaa stolten Hest en Riddersmand,
\nOg bag ham \u2014 Gud i Naade styre!
\nMan sl\u00e6ber frem et stort Uhyre;
\nEn Drage synes det; med Gru
\nMan seer den vide Gab opspile,
\nOg Alles Blik' forbauset nu
\nPaa Helten, nu paa Dragen hvile.<\/p>\n
Og tusind Stemmer skrige nu:
\nDet er den Lindorm, kom og skue!
\nSom Hjord og Hyrder \u00f8delagde,
\nDet er den Helt, som ham ombragte.
\nSaa Mange droge f\u00f8r hans Tid,
\nAt vove denne grumme Strid,
\nMen Ingen af dem saae Man mere;
\nDen dj\u00e6rve Ridder b\u00f8r man \u00e6re.
\nNu Toget gaaer til det Palads,
\nHvor Sanct Johannes Ridderorden
\nHar, for at raadslaae, taget Plads,
\nOg i en Hast er samlet vorden.<\/p>\n
Korsridderen ydmygelig
\nTil \u00e6dle Mester n\u00e6rmer sig;
\nBag tr\u00e6nger Folket frem og skriger,
\nDets Raab til h\u00f8ie R\u00e6kv\u00e6rk stiger.
\nHiin Ordet ta'er og melder saa:
\n\u00bbMin Ridderpligt jeg vared' paa,
\nJeg med min egen Haand nedlagde
\nDen Orm, som hele Landet plagte.
\nFor Vandreren er Veien fri,
\nOg Hyrden tryg i Marken hviler,
\nHver Pillegrim ad Klippens Sti
\nGlad hen til Naadens Billed iler.\u00ab<\/p>\n
Dog Fyrsten ham betragter vred,
\nOg siger saa: \u00bbSom Helt Du stred,
\nMod er det, som en Ridder pryder,
\nOg Roes for Heltedaad Du nyder.
\nDog \u2014 n\u00e6vn den f\u00f8rste Lov for den,
\nSom staaer blandt Christi Riddersm\u00e6nd,
\nHvis Bryst med helligt Kors er tegnet?\u00ab
\nEnhver i hele Kredsen blegned'.
\nDa svarer han med V\u00e6rdighed,
\nIdet han r\u00f8dmende sig b\u00f8ier:
\n\u00bbDen f\u00f8rste Lov er Lydighed,
\nDen ene til slig Rang oph\u00f8ier.\u00ab<\/p>\n
\u00bbOg denne Pligt, min S\u00f8n!\u00ab \u2014 saa l\u00f8d
\nHans Mesters Ord, \u2014 \u00bbDu dristigt br\u00f8d;
\nDen Kamp, som Lovene forb\u00f8de,
\nMed fr\u00e6kke Mod Du gik im\u00f8de!\u00ab \u2014
\n\u00bbD\u00f8m, Herre! naar Du alting veed;\u00ab \u2014
\nHan svarer med Frimodighed, \u2014
\n\u00bbJeg Lovens Bud og Mening vilde,
\nSaa var min Hensigt, tro opfylde.
\nEi gik jeg mod Uhyret hen
\nTil Kamp, uoverlagt, i Blinde,
\nVed udt\u00e6nkt List, og kunstigen
\nFors\u00f8gte jeg at Seier vinde.\u00ab<\/p>\n
\u00bbFem af vor Orden havde alt, \u2014
\nEn H\u00e6der for vor Tro de faldt, \u2014
\nSom \u00e6dle Kj\u00e6kheds Offre f\u00e6gtet,
\nDa Du vor Orden Kampen n\u00e6gted'.
\nDog naged' i min Hjerterod
\nVild Harme og kamplystent Mod;
\nJa, selv i stille Nat jeg dr\u00f8mte,
\nAt jeg i Kamp min Kraft udt\u00f8mte;
\nOg naar opvakt af S\u00f8vnens Arm
\nJeg h\u00f8rte Ry om ny Ulykke,
\nDa kogte Blodet i min Barm,
\nStrax blev bestemt et Vovestykke.\u00ab<\/p>\n
\u00bbHvad pryder herligt Ynglingen?
\nHvad t\u00e6nkte jeg, oph\u00f8ier M\u00e6nd?
\nHvad virked' hine tappre Helte,
\nOm hvilke vore Sange melde,
\nHvem blinde Hedenold ansaae
\nV\u00e6rd' Guders Roes og Glands at naae?
\nDe voved' mange Eventyrer,
\nOg rendsed' Jorden fra Uhyrer,
\nGik L\u00f8vens vilde Raseri,
\nOg Minotaurer selv im\u00f8de,
\nFor de Forfulgte at befrie,
\nEi frygtsomme for selv at bl\u00f8de.\u00ab<\/p>\n
\u00bbEr ikkun Saracenen v\u00e6rd
\nAt falde for en Christens Sv\u00e6rd?
\nBekriger han kun Kj\u00e6tterl\u00e6re?
\nHan sendtes Jordens Tr\u00f8st at v\u00e6re.
\nFra hver en N\u00f8d og hver en Harm
\nForl\u00f8se maa hans st\u00e6rke Arm;
\nDog Sindighed hans Mod maa l\u00e6mpe,
\nOg Klogskab maa med Styrke kj\u00e6mpe.
\nSaa talte jeg og ene gik
\nAt Dyrets Smuthul faae udgrundet,
\nDa en Indskydelse jeg fik
\nOg raabte fro: \u2018Det er udfundet!\u2019\u00ab<\/p>\n
\u00bbOg gik til Dig og talte saa:
\n\u2018Til Hjemmet staaer nu min Attraa!\u2019
\nDu, Herre, da mit \u00d8nske f\u00f8ied.
\nMed Held blev Havet gjennempl\u00f8iet.
\nKnap paa min F\u00e6drekyst jeg stod,
\nF\u00f8r ved en Kunstners Haand jeg lod
\nEt Dragebilled sammenf\u00f8ie,
\nDer kjendte Tr\u00e6k afbilded n\u00f8ie.
\nDe korte F\u00f8dder V\u00e6gten bar
\nAf lange Krop, som laae opdynget;
\nAf skj\u00e6lfuld Pantserskjorte var
\nDen frygtelige Ryg omslynget.\u00ab<\/p>\n
\u00bbDen lange Hals fremragede,
\nOg f\u00e6lt som Helvedportene,
\nSom gridskt sit Rov det gribe vilde
\nDet aabne Sv\u00e6lg sig vidt udspilde.
\nFra sorte Gab det \u00f8ine lod
\nEn Rad af hvasse T\u00e6nders Braad;
\nSom Sv\u00e6rdets Aad sig Tungen endte;
\nDe vilde \u00d8ine Lyn udsendte.
\nI Slangebugter krummed' sig
\nUhyrets lange Ryg, der svinged
\nDe sv\u00e6re Knuder frygtelig,
\nSom det om Mand og Hest sig slynged.\u00ab<\/p>\n
\u00bbJeg n\u00f8ie alt afbilde lod,
\nI r\u00e6dsom Skikkelse det stod,
\nHalv Orm, halv Fiirbeen og halv Drage,
\nFrembragt i Sumpers giftig' Lage.
\nDa Billedet fuldendet var,
\nJeg valgte mig et Hundepar,
\nSt\u00e6rkt, raskt, bekjendt med Jagtens Love,
\nVant med Uroxen Dyst at vove.
\nDem lod jeg gribe Ormen an,
\nOphidsed' dem til heftig Vrede,
\nAt fatte ben med skarpe Tand,
\nOg veed med Stemmen dem at lede.\u00ab<\/p>\n
\u00bbOg der hvor Bugens bl\u00f8de Skind
\nLod skarpe Bid bedst tr\u00e6nge ind;
\nDidhen jeg deres Angreb vender,
\nAt hugge ind med skarpe T\u00e6nder.
\nJeg selv, med Vaaben rustet ud,
\nMig svinger paa en Ganger prud,
\nSom var af \u00e6dlest Race stammet,
\nOg da jeg har dens Mod opflammet,
\nGaaer det mod Dragen i Galop;
\nJeg hugger ind med hvasse Spore,
\nOg svinger Spydet mod dens Krop,
\nSom vilde jeg den gjennembore.\u00ab<\/p>\n
\u00bbOm Hesten sig end kaster r\u00e6d,
\nOg fnyser under Skum og Sved,
\nOg mine Hunde \u00e6ngstligt pibe,
\nJeg hviler ei f\u00f8r de angribe.
\nSaa \u00f8ved jeg dem i en Tid
\nAf tre Nymaaner med stor Flid,
\nOg da de alting ret monn' fatte,
\nJeg strax paa Skibene dem satte;
\nDen tredie Morgen nu det er
\nFra den Tid, jeg kom her tilbage,
\nOg f\u00f8r mit V\u00e6rk jeg fuldendt seer,
\nKnap tr\u00e6tte Krop kan Hvile smage.\u00ab<\/p>\n
\u00bbThi bittert naged' det min Sj\u00e6l
\nAt h\u00f8re Landets ny Uheld.
\nNys fandt man Hyrder s\u00f8nderrevne,
\nSom hen til Sumpen vare drevne;
\nStrax jeg beslutter dristig Daad,
\nKun af mit Hjerte tog jeg Raad;
\nJeg mine Svende underretter,
\nOg paa tilvante Hest mig s\u00e6tter;
\nOg med det \u00e6dle Hundepar,
\nPaa skjulte Veje, ved min Side,
\nHvor til min Daad ei Vidne var,
\nJeg monne mod Uhyret ride.\u00ab<\/p>\n
\u00bbDu, Herre! kjender vistnok vel
\nKapellet hist paa h\u00f8jen Fjeld,
\nDer fra hver \u00d8ens Kant sig viser;
\nSin Mesters dj\u00e6rve Aand det priser.
\nDet synes lidet, fattigt, slet,
\nDog et Vidunder eier det:
\nGuds Moder med sit Barn det pryder,
\nHvem de tre Konger Offer yder.
\nAd tredsindstyve Trin man gaaer,
\nF\u00f8r at man naaer dets steile Tinde,
\nDog den, der svimlende den naaer,
\nHan qv\u00e6ges ved sin Frelsers Minde.\u00ab<\/p>\n
\u00bbDybt i det Fj\u00e6ld, hvor Templet staaer,
\nEn Grotte man i Sigte faaer,
\nSom n\u00e6re Sump med Dug bespr\u00e6nger,
\nHvor end ei Himlens Straale tr\u00e6nger.
\nHer boede Ormen, her den laa,
\nOg Dag og Nat sit Rov udsaae.
\nSom Helveddragen saaes den lure
\nVed Foden af Gudshusets Mure.
\nKom da en Pillegrim derhen,
\nOg paa usalig Vei sig voved',
\nStrax foer da frem Forr\u00e6deren,
\nOg styrtede sig gridsk paa Rovet.\u00ab<\/p>\n
\u00bbNu vandrer jeg ad Klippens Vei,
\nFor Christusbarnet kn\u00e6ler jeg,
\nOg f\u00f8r den haarde Kamp begynder
\nJeg rensede min Sj\u00e6l fra Synder.
\nVed Altret jeg omgjorder mig
\nMed blanke Vaaben stadselig;
\nI h\u00f8ire Haand mit Glavind blinker;
\nSaa gaaer jeg did, hvor Kampen vinker.
\nTilbage blier min Tjenertrop,
\nMed hvem tilsidst jeg alt aftaler;
\nOg svinger mig paa Hesten op,
\nOg i Guds Haand min Sj\u00e6l befaler.\u00ab<\/p>\n
\u00bbKnap seer jeg mig i kjendte Egn,
\nF\u00f8r mine Hunde give Tegn;
\nOg Hesten r\u00e6d i Veiret stiger,
\nOg fnyser og til Siden viger;
\nThi n\u00e6rved ligger i en Fold,
\nDen giftige og fjendske Trold,
\nOg qv\u00e6ger sig i Solens Varme.
\nDe flinke Hunde mod den larme;
\nDog pilesnart de vendte om,
\nDa f\u00e6le Gab imod dem griinte,
\nOg giftigt Pust fra Sv\u00e6lget kom,
\nDe, som Schakalen, frygtsom hvinte.\u00ab<\/p>\n
\u00bbDog deres Mod jeg v\u00e6kker snart;
\nDe falde an i heftig Fart,
\nImedens jeg mod Dyrets L\u00e6nder
\nMed v\u00e6ldig Kraft mit Spyd udsender.
\nDog kraftl\u00f8st, som den tynde Stav,
\nDet springer fra Skj\u00e6lpandsret af;
\nOg f\u00f8r jeg kan mit Kast gientage,
\nDa v\u00e6lter sig min Hest tilbage,
\nFor Basiliskens \u00d8ines Lyn,
\nOg Pustet af dens giftig Aande,
\nOg gj\u00f8r et Spring ved dette Syn,
\nOg skr\u00e6kkelig var da min Vaande.\u00ab<\/p>\n
\u00bbJeg med et Spring fra Hesten var,
\nOg blottet Sv\u00e6rd i Haanden taer;
\nDog alle Hug forgj\u00e6ves suse,
\nDe Klippepantseret ei knuse.
\nAlt Dragen har med Halens Magt
\nMig rasende til Jorden strakt,
\nAlt vil dens aabne Sv\u00e6lg mig sluge,
\nDens vilde T\u00e6nder mod mig hugge,
\nDa mine Hunde glubende
\nMod Dyrets Bug med hvasse T\u00e6nder
\nAnfalde, saa det hylende
\nAf en uhyre Smerte br\u00e6nder.\u00ab<\/p>\n
\u00bbOg f\u00f8r fra deres Bid det sig
\nL\u00f8sriver, raskt jeg h\u00e6ver mig,
\nMin Fjendes Svaghed eftersporer,
\nOg Sv\u00e6rdet ind i Brystet borer
\nTil Hjaltet<\/a> saa det skjultes plat.
\nDet sorte Blod udv\u00e6lder brat,
\nHan synker. Af hans V\u00e6gt nedtynget,
\nJeg laa af sv\u00e6re Krop omslynget;
\nStrax Sind og Sandser mig forgaae,
\nOg da jeg atter skuer Dagen,
\nJeg mine Svende om mig saae,
\nOg i sit Blod d\u00f8d ligger Dragen.\u00ab<\/p>\nDet l\u00e6nge dulgte Bifalds R\u00f8st
\nL\u00f8d frit fra hver Tilh\u00f8rers Bryst,
\nDa Ridderen nu endte Talen,
\nDen tifold st\u00e6rkt gjenl\u00f8d i Salen,
\nMod h\u00f8ien Loft et blandet Skrig
\nAf tusind Stemmer h\u00e6ver sig,
\nSelv Ordnens Br\u00f8dre h\u00f8jt begj\u00e6re
\nEn Laurb\u00e6rkrands til Heltens \u00c6re;
\nOg Folket vil taknemmelig
\nHam i Triumph til Staden f\u00f8re,
\nDa Fyrstens Pande rynker sig,
\nOg str\u00e6ng han fordrer agtsomt \u00d8re.<\/p>\n
\u00bbEn Drage herjede vort Land,
\nDu slog den kj\u00e6kt,\u00ab \u2014 saa talte han, \u2014
\n\u00bbEn Gud er Du blandt Folket vorden,
\nEn Fjende er Du af vor Orden;
\nOg i Dit Bryst Du n\u00e6ret har
\nEn v\u00e6rre Orm, end Dragen var.
\nDen Slange, som vor Sj\u00e6l forgifter,
\nSom Tvedragt og Ulykke stifter,
\nDet er Gjenstridighedens Aand,
\nDer fr\u00e6k mods\u00e6tter sig al Orden;
\nOg bryder Lovens st\u00e6rke Baand,
\nDen er det, som forstyrrer Jorden.\u00ab<\/p>\n
\u00bbMod er og Mammelukkens Dyd,
\nMen Ydmyghed en Christens Pryd,
\nThi hvor vor Frelser evig h\u00e6dret
\nTil Tjeners Ringhed sig fornedred',
\nDer F\u00e6drene har Grunden lagt
\nTil denne Ordens Broderpagt,
\nFor tungest Pligt at iagttage,
\nOg Egenvillie forsage.
\nDig jordisk Roes var mere kj\u00e6r,
\nThi vend Dig bort fra mine Blikke,
\nHvo Herrens Aag ei taalig b\u00e6r',
\nEr ikke v\u00e6rdig Korsets Smykke!\u00ab<\/p>\n
Vildt lyder Hobens Larm og Skrig,
\nSaa Huset ryster frygtelig.
\nOm Naade bad den hele Orden,
\nDog \u2014 taus seer Ynglingen til Jorden,
\nTaus l\u00e6gger han sit Kl\u00e6debon
\nOg kysser str\u00e6nge Mesters Haand,
\nOg gaaer. Hiins Blikke ham ledsage;
\nDa kalder han ham mildt tilbage,
\nOg taler saa: \u00bbOmfavn mig, S\u00f8n!
\nDen st\u00f8rste Kamp Du nu har f\u00e6gtet.
\nTag dette Kors; det er en L\u00f8n
\nFor Ydmyghed, som sig forn\u00e6gted'.\u00ab<\/p>\n
Hent TXT-fil ned<\/a><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/21-Kampen-med-Dragen_1200.jpg\")