![\"\"](\"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/22-Sangen-om-Klokken_1200.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Sangen om Klokken eksemplificerer det, som i den tyske klassik kaldes et gennemkomponeret stykke, et begreb, der ikke indskr\u00e6nker sig til digterkunsten, men ligeledes bruges om de bildende, de plastiske og de musiske kunster; intet kan fjernes, intet kan tilf\u00f8jes \u2013 og samtidig samler stykket verdens stridende kr\u00e6fter til et fuldkomment og velafbalanceret hele, som vi umiddelbart genkender s\u00e5ledes. Schaldemoses overs\u00e6ttelse var med i det f\u00f8rste af de to paralleltekster, dog, denne Schaldemoses samling af Schillers digte ville ikke v\u00e6re komplet uden et selvst\u00e6ndigt opslag med Schaldemoses forslag til, hvordan dette digt s\u00e6ttes over til dansk. Alts\u00e5; 22. opslag fra Schaldemoses Schiller-samling.<\/p>\n God forn\u00f8jelse!<\/p>\n Hent PDF-fil ned<\/a><\/p>\n Frederik Schaldemose (1783-1853) Vivos voco. Mortuos plango. Fulgura frango.<\/p>\n Haand paa V\u00e6rket, vakkre Svende! Til det, med Alvor vi berede, Tager Ved af Fyrrens Stamme; Hvad Haanden dybt i Grubens Indre, Hvide Bobler seer jeg springe, Thi med sin glade H\u00f8itidssang Hvor de brune Piber gl\u00f8de! Thi hvor det Milde med det Str\u00e6nge, Yndigt snoer om Brudens Lokker Snart Lysterne isne; Men med Gl\u00e6den i Hjertet staaer Nu kan St\u00f8bningen begynde; Velgj\u00f8rende er Ildens Magt, Dynger staae Alt i Jordens Skj\u00f8d det flyder; Hvad vi har skabt med Ild og Lue, Medens Malmet kj\u00f8les, s\u00f8ger Muntert fj\u00e6rne Vandrer iler Himlens Datter, hulde Orden! Fred, Du Hulde! Formen vil vi s\u00f8nderbryde, Kun Mesteren kan Formen br\u00e6kke, \u00bbFrihed og Lighed!<\/em>\u00ab Alle raabe; Se hvor den metalne Kj\u00e6rne Herhen! Herhen! Strammer Touget, Klokken stige
\n
\nDigtet er blevet sat over til dansk hele fire gange. Jeg har sl\u00e5et gendigtningerne op af to omgange med den tyske original l\u00f8bende parallelt til henholdsvis det \u00e6ldre<\/a> og det yngre<\/a> par. I det f\u00f8rste af de to opslag findes yderligere baggrund til digtet.<\/p>\n22-Sangen-om-Klokken<\/a><\/div>\nSangen om Klokken<\/h5>\n
\nEfter Friedrich Schillers
\nDas Lied von der Glocke<\/a> (1799)<\/p>\n
\nFast i Jorden Formen staaer;
\nFroe vi skulle snart erkjende
\nHvad vor Kunst og Kraft formaaer.
\nNaar af Panden heed
\nSveden str\u00f8mmer ned,
\nKommer L\u00f8nnen for vor M\u00f8ie:
\nHeld og Lykke fra det H\u00f8ie.<\/p>\n
\nEt Alvorsord sig s\u00f8mmer vel;
\nNaar Talen smukt kan Daaden lede,
\nVil V\u00e6rket skride frem med Held.
\nThi lader os med Flid betragte
\nHvad Stort den svage Kunst formaaer!
\nDen sl\u00f8ve Sj\u00e6l man maa foragte,
\nDer ei sit Arbeids Iid forstaaer.
\nDet er det jo, der Manden pryder,
\nOg dertil fik han Viid og Aand,
\nAt i hans Indre klart det lyder
\nHvad selv han skaber med sin Haand.<\/p>\n
\nDog ret t\u00f8rt det v\u00e6re maa,
\nAt den sammenpr\u00e6ste Flamme
\nInd til Formens Bug kan slaae.
\nMassen koger hvid.
\nHurtigt Tinnet hid,
\nAt tilhobe det kan syde,
\nOg den seige Malm maa flyde.<\/p>\n
\nVed Ildens Hj\u00e6lp har bygt med Flid,
\nDet skal med m\u00e6gtig Klang erindre
\nFra Taarnet om vor fromme Iid.
\nDet tone skal til fj\u00e6rne Dage,
\nOg r\u00f8re mangt er jordiskt Bryst;
\nMed den Forsagte skal det klage,
\nOg blande sig med Andagts R\u00f8st.
\nHvad Skj\u00e6bnens dunkle Vexel bringer
\nPaa skjulte Veie St\u00f8vets S\u00f8n,
\nDet slaaer mod Malmets Krands og klinger
\nIgjen herned med st\u00e6rke D\u00f8n.<\/p>\n
\nHerligt Malmen smelter alt;
\nTil at flyde snart vi tvinge
\nMasserne med Askesalt.
\nKlar skal Mosen staae;
\nIntet Skum derpaa,
\nAt den rene Lyd vort \u00d8re
\nAf et reent Metal maa h\u00f8re.<\/p>\n
\nDet hilser mildt den kj\u00e6re Sp\u00e6de,
\nLedsager fro hans f\u00f8rste Gang
\nFra Intets Slum til Livets Gl\u00e6de.
\nBag Tidens Sl\u00f8r hans Skj\u00e6bne staaer;
\nEi Gl\u00e6den kjender han, ei Sorgen,
\nOg \u00e6ngstligt Moderhjertet slaaer,
\nBevogtende hans gyldne Morgen.
\nMed Pilens Fart bortflye igjen
\nHans skyldfrie Barndoms glade Dage,
\nI Verdens Larm han styrter hen,
\nOg fremmed vender han tilbage.
\nMen herlig staaer, i Ungdoms Pragt,
\nEt Englebilled fra det H\u00f8ie,
\nMed tugtigt Blik, med Uskylds Magt,
\nDen hulde Jomfrue for hans \u00d8ie.
\nEn navnl\u00f8s Vemod griber da
\nHans Sj\u00e6l og tusind L\u00e6ngsler v\u00e6kker;
\nMed vaade Blik han flygter fra
\nHans muntre Br\u00f8dres vilde R\u00e6kker;
\nI hendes Spor han troligt gaaer,
\nEt Smiil for ham er Livets Lykke;
\nDen bedste Blomst, i Engen staaer,
\nHan plukker, hendes Barm at smykke.
\nO, milde Haab! O Kj\u00e6rlighed!
\nO, vore f\u00f8rste s\u00f8de Dr\u00f8mme,
\nDa i et Hav af Salighed
\nDe gl\u00e6dedrukne Hjerter sv\u00f8mme!
\nO, hvi bortile I saa fage,
\nDen unge Elskovs gyldne Dage!<\/p>\n
\nR\u00e6kker mig en Pr\u00f8vestok!
\nNaar den d\u00e6kkes af den r\u00f8de
\nHud af Glas er Massen nok.
\nStokken op igjen!
\nTroligt viser den
\nOm det blander sig derinde
\nSmukt det Haarde med det Linde.<\/p>\n
\nHvor Haardt med Bl\u00f8dt sig monne m\u00e6nge,
\nDer giver det den rette Klang.
\nThi pr\u00f8ve hvo sig evigt binder,
\nOm Hjertet Vei til Hjertet finder;
\nVor Ruus er kort, vor Anger lang.<\/p>\n
\nSig den friske Jomfruekrands,
\nNaar de klare Tempelklokker
\nKalde lydt til Festens Glands;
\nMen den skj\u00f8nne Dag bortkalder
\nOgsaa Livets skj\u00f8nne Vaar;
\nB\u00e6ltet l\u00f8ses, Sl\u00f8ret falder,
\nOg den s\u00f8de Dr\u00f8m forgaaer.<\/p>\n
\nDog Venskab maa blive;
\nOg Blomsterne visne,
\nOg Frugterne drive,
\nDa styrter han ind
\nI Syslernes Larme,
\nBlandt Kummer og Harme,
\nMed sorrigfuldt Sind;
\nMaa s\u00f8ge og lede,
\nMaa str\u00e6be og svede;
\nVil vove og vinde,
\nFor Lykken at finde,
\nOg til ham str\u00f8mmer Velsignelsens Fylde,
\nOg Rigdom opdynges paa Loft og paa Hylde,
\nOg sn\u00e6vert ham tykkes det f\u00e6drene Huus.
\nDa raader derinde
\nDen huuslige Qvinde,
\nOg sysler med Lyst.
\nSnart Pigen hun l\u00e6rer,
\nSnart Dyden hun n\u00e6rer
\nI Ynglingens Bryst.
\nDet Bedste hun s\u00f8ger
\nMed \u00e6ngstelig Flid,
\nOg Godset for\u00f8ger
\nMed ordnende Iid,
\nOg t\u00e6nker alene hvad Huset kan baade,
\nOg dreier om Tenen de snurrende Traade,
\nOg samler med Flid i det glindsende Skriin
\nDen snehvide Uld og den skinnende Liin;
\nOg stedse forstaaer hun, den huuslige Qvinde,
\nDet Yndiges Krands om det Gode at vinde.<\/p>\n
\nManden og overt\u00e6ller sin Lykke;
\nOg saa vidt, som hans \u00d8ie naaer,
\nSkuer han Huse, som Rigdom opfylder,
\nSkuer han Tr\u00e6er, som H\u00f8sten forgylder,
\nBugnende Lofter og Lader, som d\u00f8lge
\nHimlens Velsignelse, Agre som B\u00f8lge;
\nOg han raaber med pralende Mund:
\n\u00bbFast, som Jordens evige Grund,
\nStaaer mod Ulykkens Magt
\nNu mit Huses Pragt!\u00ab
\nMen et evigt Forbund foragter
\nMed de D\u00f8d'lige Skj\u00e6bnens Magter,
\nOg med Hast skrider Ulykken frem.<\/p>\n
\nReen er Formen, glat og skj\u00f8n;
\nMen f\u00f8r vi det lade rinde,
\nBeder en and\u00e6gtig B\u00f8n:
\n\u00bbHuset vogte Gud!\u00ab
\nSt\u00f8der Tappen ud!
\nRygende den brune Lue
\nStr\u00f8mmer gjennem Formens Bue.<\/p>\n
\nNaar f\u00f8rst den er i L\u00e6nker lagt,
\nThi Alt, hvad Mandens Kunst formaaer,
\nVed denne Himmelkraft han naaer.
\nMen grusomt er dens Raseri,
\nNaar den med Magt har spr\u00e6ngt sin Kj\u00e6de,
\nOg, som Naturens Datter, fri,
\nI egne Spor den sees at tr\u00e6de.
\nVe os, naar sit F\u00e6ngsel den forlader,
\nOg igjennem folkopfyldte Gader
\nV\u00e6lter den uhyre Brand!
\nThi hvad Manden skabe kan
\nFjendske Elementer hader.
\nH\u00f8it fra Skyen
\nStr\u00f8mmer Regn og Frugtbarhed;
\nH\u00f8it fra Skyen
\nStyrte Lynets Pile ned.
\nH\u00f8rer I det hist i Taarnet knage?
\nDet er Stormene, som brage.
\nBlodig r\u00f8d
\nHv\u00e6lver sig den dunkle Himmel;
\nDet er ikke Dagens Gl\u00f8d!
\nHvilken Stimmel!
\nOver Spirets Top
\nHvirvler R\u00f8gen op;
\nOver Gadens lange R\u00e6kker
\nH\u00f8it sig Ildkolonnen str\u00e6kker;
\nSnel, som Vinden, frem den skyder;
\nSom af Ovnens Sv\u00e6lg det syder;
\nLuften gl\u00f8der; r\u00e6dsomt lyder
\nGlutters Jamren, M\u00f8dres Klage
\nStolper falde, Bj\u00e6lker knage;
\nAlting iler, frelser, flyer;
\nKlar som Dagen Natten br\u00e6nder,
\nOg igjennem tusind H\u00e6nder
\nSpr\u00f8jter Vand i Hvirvelskyer;
\nI de m\u00f8rkebrune Luer
\nTuder Stormen h\u00f8it, og vild
\nGriber den uhyre Ild;
\nSuser frem i m\u00f8rke Bugter,
\nFalder i de t\u00f8rre Frugter,
\nI den kornopfyldte Lo;
\nOg, som om den vilde true
\nAt bortrive Jordens Bold,
\nRaser med ut\u00e6mmet Vold,
\nDen med Brag mod Himlens Bue.
\nDa forstummer Mandens Raab;
\nUden Haab
\nViger han for Skj\u00e6bnens Dom;
\nKold og stum,
\nStaaer han \u00f8rkesl\u00f8s og skuer
\nAlt sit Gods forgaae i Luer.<\/p>\n
\nAf Ruiner,
\nOg i Gruset Stormen hviner;
\nI de \u00f8de Vindueshuler
\nR\u00e6dsel truer;
\nOg fra h\u00f8jen Himmel skuer
\nSkyen ind.
\nEnd et Blik
\nSender Manden
\nHen til Graven,
\nHvor hans Gods i R\u00f8g forgik;
\nDa griber han til Vandringstaven,
\nOg i hvor tung hans Lod end var,
\nEn venlig Tr\u00f8st det dog skal v\u00e6re,
\nAt naar han t\u00e6ller sine Kj\u00e6re,
\nAf dem han Ingen mistet har.<\/p>\n
\nNu er Formen fyldt med Flid;
\nHan kun veed, som hisset byder,
\nOm det l\u00f8nne skal vor Iid.
\nBr\u00f8dre, o hvis nu
\nFormen gik itu!
\nMen maaskee har allerede
\nTungt os truffet Himlens Vrede.<\/p>\n
\nVi Jordens dunkle Skj\u00f8d betroe;
\nTil det betroer og Bonden fro
\nSin S\u00e6d, og haaber snart at skue
\nVelsignelsen af St\u00f8vet groe.
\nEn bedre S\u00e6d vi ofte d\u00f8lge
\nMed Graad paa Kind i Gravens Fred,
\nOg haabe, at i Tidens F\u00f8lge
\nDen spire maa til Salighed.
\nH\u00f8it paa Taarnet
\nVemodsfuld
\nToner Klokken
\nOver Muld,
\nFor til Maalet at ledsage
\nVandreren med stille Klage.
\nAk, det er den hulde Qvinde,
\nAk, det er den \u00f8mme Moder,
\nSom det str\u00e6nge Orkus' Harme
\nRiver bort af Mandens Arme,
\nRiver fra de sp\u00e6de Smaa,
\nSom hun f\u00f8dte, som hun saae
\nVoxe ved sit \u00f8mme Bryst,
\nFuldt af salig Moderlyst,
\nAk, de brast, de brast, de s\u00f8de
\nBaand, som Elskov knyttet har,
\nThi hun hviler blandt de D\u00f8de,
\nHun, som Husets Moder var!
\nEi hun sysler meer derinde;
\nHendes Blik ei vaager meer;
\nMen en kold, en fremmed Qvinde,
\nGlutterne med Mismod seer.<\/p>\n
\nHvile fra det str\u00e6nge Slid;
\nFrit, som Fugl paa Qvisten sp\u00f8ger,
\nF\u00f8lge hver sin egen Iid.
\nVinker Stjerneglands,
\nFro til Leeg og Dands
\nSkynder Svenden sig saa fage;
\nMester maa sig evigt plage.<\/p>\n
\nDid, igjennem vilde Skove,
\nHvor hans lune Bolig smiler.
\nBr\u00e6gende til kjendte Hytte
\nLammet s\u00f8ger
\nGlatte Oxers tunge Skarer
\nLangsomt drage
\nTil den vante Stald tilbage.
\nTungt man seer
\nVognen svaie,
\nKornbel\u00e6sset,
\nH\u00f8it sig h\u00e6ver,
\nLystigt sv\u00e6ver
\nBroget Krands.
\nOg de muntre H\u00f8stfolk ile
\nFroe til Dands.
\nStille vorder Torv og Gade;
\nRundt om Arnens muntre Lue
\nHusets Folk fortroligt samles,
\nOg med Krogen Porten lukkes.
\nM\u00f8rket d\u00e6kker
\nJordens Flade,
\nMen den fromme Borger skr\u00e6kker
\nNatten ei,
\nSom den Onde grusomt v\u00e6kker;
\nLovens \u00d8ie vaager paa hans Vei.<\/p>\n
\nDu hvis Haand har her paa Jorden
\nBaandet om vor Samfund vundet,
\nStolte St\u00e6der har Du grundet,
\nKaldt den Vilde f\u00f8rst fra Skoven.
\nL\u00e6rt hans Haand at f\u00f8re Ploven;
\nOg hvor, Himmelske! Du tr\u00e6der,
\nBlomstrer Fred og gode S\u00e6der;
\nJa, den \u00e6dle Ild Du t\u00e6nder,
\nDer for F\u00e6drelandet br\u00e6nder,
\nFlittigt r\u00f8res tusind H\u00e6nder;
\nHammer, Plov og Meisel gaaer;
\nI den travle Vrimmel kjender
\nMan hvad samlet Kraft formaaer.
\nSvend og Mester str\u00e6be trygge,
\nHver ved egen Syssel fro;
\nUnder Frihedstr\u00e6ets Skygge
\nFinder Kunsten Ly og Ro.
\nDaad en Borgers Pryd b\u00f8r v\u00e6re,
\nVelstand L\u00f8nnen for hans Slid;
\nMajest\u00e6t er Drottens \u00c6re,
\nBondens H\u00e6der gavnlig Flid!<\/p>\n
\nS\u00f8de Eendragt!
\nSv\u00e6ver, sv\u00e6ver
\nKj\u00e6rligt over denne Stad!
\nAldrig, aldrig Dagen komme,
\nDa de vilde Krigens Horder
\nDenne stille Dal betr\u00e6de,
\nDa vor Himmel,
\nHvor en venlig Aftenr\u00f8de
\nStraaler mild
\nSkal i r\u00e6dsomt Gjenskin gl\u00f8de
\nAf betr\u00e6ngte St\u00e6ders Ild!<\/p>\n
\nThi dens Hensigt er fuldbragt,
\nAt vort \u00d8je maa sig fryde
\nVed det skj\u00f8nne Billeds Pragt.
\nHamrens tunge Fald
\nKnuse Lerets Skal,
\nOg af Gravens dunkle Rige
\nVil forklaret Klokken stige.<\/p>\n
\nTil rette Tid, med kyndig Haand;
\nMen Ve, naar selv i Flammeb\u00e6kke
\nIldmalmen spr\u00e6nger sine Baand!
\nBlindt rasende med Tordenstemme
\nSit sn\u00e6vre Huus den knuser vild,
\nOg som af Helvedsv\u00e6lgets Gjemme,
\nUdspyer den R\u00e6dsel, D\u00f8d og Ild,
\nHvor blinde Kr\u00e6fter sammenst\u00f8de,
\nDe skaber ei, men l\u00e6gger \u00f8de;
\nHvor Folket bryder sine Baand,
\nBortviger Landets gode Aand.
\nO, Ve, naar midt i vore St\u00e6der
\nEn l\u00f8nlig Opr\u00f8rsgnist er lagt!
\nDa spr\u00e6nger Folket sine Kj\u00e6der,
\nOg s\u00f8ger Hj\u00e6lp i egen Magt.
\nI Hornet Opr\u00f8rsaanden tuder,
\nH\u00f8jt gjalder Klokken over Land,
\nOg den, der ellers Fred bebuder
\nBebuder Borgerkrigens Brand.<\/p>\n
\nDen stille Borger drager Sv\u00e6rd;
\nMan samler sig i t\u00e6tte Hobe,
\nOg rundt om gaaer en Morderh\u00e6r.
\nAf Ulvens Grumhed Qvinden br\u00e6nder,
\nHun driver Spot med D\u00f8d og Gru,
\nOg slider med Hy\u00e6nens T\u00e6nder
\nSin slagne Fjendes Bryst itu.
\nEi noget helligt er paa Jorden;
\nOpl\u00f8st' er alle fromme Baand;
\nDen Onde svinger Magtens Torden,
\nOg Lasten h\u00e6ver h\u00f8it sin Haand.
\nDen D\u00f8dsens er, som L\u00f8ven v\u00e6kker,
\nAf Tigrens Klo kom Intet frie,
\nMen skr\u00e6kkeligst af Alt, som skr\u00e6kker,
\nEr Mennesket i Raseri.
\nVe den, der Lysets Fakkel t\u00e6nder
\nFor P\u00f8blen, der er evigt blind!
\nDen lyser ei, den voldsomt br\u00e6nder,
\nOg Land og St\u00e6der styrte ind.<\/p>\n
\nFrem af Skallen, blank og reen,
\nStraaler, som en gylden Stjerne,
\nUden Br\u00f8st og uden Meen.
\nMellem Hj\u00e6lm og Krands
\nSpiller Solens Glands,
\nOg det nette Skjold skal b\u00e6re
\nVidne til sin Kunstners \u00c6re.<\/p>\n
\nI vakkre Svende, slutter Hoben,
\nAt vi kan vie den ved Daaben;
\nConcordia<\/em> jeg n\u00e6vner den.
\nTil stille Andagt skal den samle
\nI Fred de Unge med de Gamle.
\nJa, dette v\u00e6re nu det Kald,
\nHvortil Du blev, at h\u00f8jt Du skal
\nHen over lave Jordliv sv\u00e6ve
\nI Himlens rene \u00c6ther frem,
\nHvor Tordner deres Stemme h\u00e6ve,
\nOg gr\u00e6ndse n\u00e6r til Stjerners Hjem.
\nEn R\u00f8st Du v\u00e6re fra det H\u00f8je,
\nSaa reen, som klare Stjerners Klang,
\nDer deres Skabers Magt oph\u00f8ie,
\nOg lede Aarets stille Gang!
\nKun fromme Alvorsord vi h\u00f8re,
\nO Klokke, fra Din S\u00f8lvermund,
\nOg med Dit Vingeslag ber\u00f8re
\nDu Tidens Flugt fra Stund til Stund!
\nSelv manglende et f\u00f8lsomt Hjerte,
\nDu laane Skj\u00e6bnen Dine Ord,
\nOg f\u00f8lge gjennem Fryd og Smerte
\nVor Levnets Vexel her paa Jord!
\nOg som Din Tunges Lyd bortrinder
\nFor \u00d8ret og ei h\u00f8res meer,
\nDu l\u00e6re os, at Alt forsvinder
\nHvad under Solen \u00d8iet seer!<\/p>\n
\nFrem til Lyset af sin Grav,
\nFor at boe i Sangens Rige,
\nI det store \u00c6therhav!
\nTr\u00e6kker nu med Magt!
\nSe, det er fuldbragt!
\nGl\u00e6de i vor Stad den b\u00e6re!
\nFred<\/em> dens f\u00f8rste Tone v\u00e6re!<\/p>\n