{"id":1459,"date":"2019-01-29T20:42:53","date_gmt":"2019-01-29T19:42:53","guid":{"rendered":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/?p=1459"},"modified":"2019-01-29T22:15:59","modified_gmt":"2019-01-29T21:15:59","slug":"graekenlands-guder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/graekenlands-guder\/","title":{"rendered":"Gr\u00e6kenlands Guder"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>
\nMon Schiller nogensinde l\u00e6ste Johannes Keplers v\u00e6rker? Den store skaber af den nye astronomi taler med et sk\u00f8nt sprog om den levende natur. Han modbeviser uigendriveligt den dogmatiske forestilling, som Schiller her angriber, om at videnskabelig grundighed udelukker en legende og subjektiv, n\u00e6rv\u00e6rende og varm omgang med naturf\u00e6nomenet. Det bedste svar p\u00e5 Schillers klage, som jeg kender, er vore egne H.C. \u00d8rsted (1777-1851) og H.C. Andersens (1805-1875) 30 \u00e5r lange venskab og alle frugterne deraf, som f.eks. \u00d8rsteds \u00bbAanden i Naturen<\/a>\u00ab og Andersens \u00bbPoesiens Californien<\/a>.\u00ab Dem havde Schiller naturligvis ikke mulighed for at stifte bekendtskab med, men ingen tvivler p\u00e5, at de tre har fundet et bedre sted, hvor de udfolder h\u00f8jere id\u00e9er. Lad os rede g\u00f8re vort for ethvert og alle menneskers rejse derhen.<\/p>\n

Forl\u00e6get for den her gengivne gendigtning er en revideret udgave af digtet, som udkom i sin oprindelige form<\/a> i 1788. Denne tidligere udgave var mere skarp i sin polemik mod samtidens m\u00e5de at dyrke kristendommen p\u00e5, hvorfor den udl\u00f8ste en debat, som Schiller valgte ikke at tage del i p\u00e5 anden vis, end ved alts\u00e5 at revidere digtet. S\u00e5 vidt vides findes der ingen overs\u00e6ttelse af '88-udgaven.<\/p>\n

God forn\u00f8jelse!<\/p>\n

30-Gr\u00e6kenlands-Guder<\/a><\/div>\n

Hent PDF-fil ned<\/a><\/p>\n

Gr\u00e6kenlands Guder<\/h5>\n

Frederik Schaldemose (1783-1853)
\nEfter Friedrich Schillers
\nDie G\u00f6tter Griechenlandes<\/a> (ca. 1793)<\/p>\n

Da Olympen Eder end tilh\u00f8rde;
\nDa i Gl\u00e6dens lette Ledebaand<\/a>
\nLykkelige Mennesker I f\u00f8rde
\nFrem paa Livets Vei med kj\u00e6rlig Haand,
\nGuder fra de skj\u00f8nne Fablens Dage,
\nAk, hvor var det anderledes da,
\nDa Du h\u00f8rde Hjertets \u00f8mme Klage,
\nVenus Amathusia!<\/p>\n

Da den rige Digtekunst tilhylde
\nN\u00f8gen Sandhed med sit Tryllesl\u00f8r,
\nStr\u00f8mmed i det Skabte Livets Fylde,
\nOg det f\u00f8elde, der ei f\u00f8elde f\u00f8r.
\nFor til Elskovs Barm den \u00f8mt at trykke,
\nMan Naturen st\u00f8rre Adel gav;
\nAllevegne saae man Guder smykke
\nJord og Himmel, Luft og Hav.<\/p>\n

Der, hvor nu for vore Vises \u00d8ie
\nD\u00f8d en Ildbold sv\u00e6ver op og ned,
\nStyred da sin gyldne Karm<\/a> den h\u00f8ie
\nHelios i stille Herlighed.
\nDisse Bj\u00e6rge fyldte Oreader,
\nHist Dryadens R\u00f8st fra Egen l\u00f8d,
\nOg af Urner yndige Naiader
\nKlare Str\u00f8mmes S\u00f8lvskum gj\u00f8d.<\/p>\n

Her i Stenen Tantals Barn forstummer;
\nLaurb\u00e6rtr\u00e6et hist om Hj\u00e6lp sig vred;
\nDette R\u00f8r forkyndte Zyrings Kummer<\/a>,
\nDenne Lund hvad Philomele leed.
\nB\u00e6kken her modtog Demeters Taare,
\nDa hun ei sin Datter fandt igjen,
\nOg Cythere klagede saa saare
\nHist paa H\u00f8ien for sin Ven.<\/p>\n

For at gl\u00e6des med de D\u00f8delige
\nHimlens Guder ned til Jorden drog;
\nFor at vinde sig en jordisk Pige,
\nL\u00e6tos S\u00f8n til Hyrdestaven tog.
\nOm Heroer, Mennesker og Guder
\nSlynged' Amor sine Kj\u00e6der rundt,
\nOg Heroer, Mennesker og Guder
\nHyldede i Amathunt.<\/p>\n

Intet Savn og ingen sorgfuld Tanke
\nBort fra Eders Templer Gl\u00e6den drev;
\nGlade skulle alle Hjerter banke,
\nThi den Glade Eders Sl\u00e6gtning blev.
\nHelligt var det Skj\u00f8nne da alene,
\nIngen Fryd den muntre Gud forskj\u00f8d<\/a>,
\nHvor bluf\u00e6rdigt r\u00f8dmende Kamene,
\nOg hvor Huldgudinden b\u00f8d.<\/p>\n

Som Paladser Eders Templer stege;
\nEders var det stolte Heltespil,
\nNaar ved Istmus' kronerige Lege
\nVognen tordnede ad Maalet til.
\nYndigt kredsde livligt-skj\u00f8nne Dandse
\nRundt om Altrene paa gr\u00f8nne Muld;
\nEders Isser smykked' Seierskrandse,
\nEders Lokker Kronens Guld.<\/p>\n

Iublen af den muntre Thyrsussvinger,
\nOg af Pantherdyr et pr\u00e6gtigt Spand,
\nMeldte lydt den store Gl\u00e6dens Bringer;
\nFaun og Satyr tumlede foran;
\nOm ham saaes i Dands M\u00e6nader tr\u00e6de,
\nDeres Jubel priisde Vinens Dyd;
\nVertens brune Kind bebuded' Gl\u00e6de,
\nOg hans \u00d8je funkled: \u00bbNyd!\u00ab<\/p>\n

Intet Beenrad, gr\u00e6sseligt at skue
\nTil den Syges Seng med Leen kom;
\nI et Kys udslukdes Livets Lue
\nOg en Genius vendte Faklen om.
\nJa, paa Orkus\u2019 str\u00e6nge Domstoel thronde
\nS\u00f8nnes\u00f8nnen af en D\u00f8delig;
\nOg da Orfeus' \u00f8mme Klager toende
\nSelv Meg\u00e6ra glemde sig.<\/p>\n

Sine Gl\u00e6der traf den glade Skygge
\nPaa Elysiums Blomstereng igjen;
\nTrofast Elsker vented Elskovs' Lykke,
\nKamp og Vaaben vented' Kampens Ven.
\nLinus' Harpe klang, som f\u00f8r, i Lunden;
\nI Alcestes' Arme sank Admet;
\nVennen har Orestes atter funden,
\nSine Pile Philoctet.<\/p>\n

St\u00f8rre L\u00f8n den St\u00e6rkes Mod bevinger
\nTil den haarde Kamp for Pligt og Dyd;
\n\u00c6delt Storv\u00e6rks herlige Fuldbringer
\nVinke Guder til Olympens Fryd.
\nFor de D\u00f8des Igjenfordrer b\u00f8je
\nOrkus' stille Guder sig, og klart
\nLeder Tvillingstjernen fra det H\u00f8ie
\nGjennem M\u00f8rket Snekkens Fart.<\/p>\n

Ak, hvor blev Du? Vend igjen tilbage,
\nDu Naturens hulde Blomstertid!
\nIkkun Skjaldens vemodsfulde Klage
\nMinder os om hine Dages Iid.
\nEensomt gjennem Engen B\u00e6kken rinder,
\nIngen Gud mit Blik i Lunden seer;
\nAf hiint livligt skj\u00f8nne Billed finder
\n\u00d8iet knap en Skygge meer.<\/p>\n

Alle disse Blomster maatte vige,
\nFalde for den barske Storm fra Nord;
\nFor kun Een blandt Alle at berige,
\nSvandt Olympens hele Gudechor.
\nSorgfuldt hist paa Himlens Hal mit \u00d8ie
\nS\u00f8ger, ak omsonst! Selene Dig!
\nSorgfuldt raaber jeg paa Mark og H\u00f8ie,
\nIkkun Echo svarer mig!<\/p>\n

Ubekjendt med Gl\u00e6den, som den yder,
\nAldrig henrykt af sin Herlighed,
\nAldrig vaer den Aand, som den adlyder,
\nAldrig salig ved min Salighed,
\nF\u00f8lesl\u00f8s, selv for sin Kunstners Gave,
\nD\u00f8d, som Slaget i et Pendeluhr,
\nSv\u00e6ver evig eens, som Tyngdens Slave,
\nDen afsj\u00e6lede Natur.<\/p>\n

For i Morgen atter at oprinde,
\nGraver den i Dag sin egen Grav;
\nAf sig selv paa samme Teen sig vinde
\nMaanerne bestandigt paa og af.
\nVoxet fra sit Ledebaand, ved eget
\nSving den sikkre Klode sv\u00e6ver om;
\nOg Olympens Gudechor er veget
\nHjem til Skjaldens Helligdom.<\/p>\n

Ja, til deres Hjem de atter droge,
\nOg alt Skj\u00f8nt med dem forlod vor Jord;
\nAlle Livets Farver de medtoge,
\nOs de levned' kun det d\u00f8de Ord.
\nRevne l\u00f8s fra Tidens Str\u00f8m de bleve,
\nFor det h\u00f8ie Pindus' Top at naae.
\nHvad ud\u00f8deligt i Sang skal leve,
\nMaa i Live undergaae!<\/p>\n

Hent TXT-fil ned<\/a><\/p>\n\n\n\n\n
\n
Tekstgrundlag:<\/h6>\n<\/th>\n
\n
Schaldemose, Frederik 1842: Digte af Friedrich v. Schiller<\/em><\/a>, A.G. Salomon's Forlag, Kj\u00f8benhavn, s. 130-136.<\/h6>\n<\/th>\n<\/tr>\n
\n
Billedkilde:<\/h6>\n<\/td>\n
\n
Roeber, Fritz 1877: Die G\u00f6tter Griechenlandes<\/a>, i: Fischer, J. G. (udg.) Schillers Werke. Illustrirt von ersten deutschen K\u00fcnstlern<\/em>, bind 1, Eduard Hallberger, Stuttgart, s. 39.<\/h6>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mon Schiller nogensinde l\u00e6ste Johannes Keplers v\u00e6rker? Den store skaber af den nye astronomi taler med et sk\u00f8nt sprog om den levende natur. Han modbeviser uigendriveligt den dogmatiske forestilling, som Schiller her angriber, om at videnskabelig grundighed udelukker en legende og subjektiv, n\u00e6rv\u00e6rende og varm omgang med naturf\u00e6nomenet.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1469,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6,29,89,4],"tags":[],"class_list":["post-1459","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-digte","category-schaldemose-1842","category-frederik-schaldemose","category-friedrich-schiller"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1459","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1459"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1459\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1488,"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1459\/revisions\/1488"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1469"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1459"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1459"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1459"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}