{"id":1680,"date":"2019-02-12T15:25:27","date_gmt":"2019-02-12T14:25:27","guid":{"rendered":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/?p=1680"},"modified":"2019-02-12T15:26:39","modified_gmt":"2019-02-12T14:26:39","slug":"semele","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/semele\/","title":{"rendered":"Semele"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>
\nHistorien om skinsygen, der f\u00f8rer til alles fald, er blevet fortalt s\u00e5 l\u00e6nge, der er blevet fortalt historier. Og den m\u00e5 fort\u00e6lles igen, for vi er stadig i menneskehedens tidlige vorden; stadig et stykke fra at have aflagt os de b\u00f8rnesygdomme, vi som menneskehed gennem tiden i vor barnlige udannede uvidenhed har p\u00e5draget os.
\n
\nHistorien om Semele g\u00e5r helt tilbage til de tidligste antikke gr\u00e6ske tekster, men fandt nok sin st\u00f8rste udbredelse i Ovids v\u00e6rk Forvandlinger, hvoraf flere danske overs\u00e6ttelser findes, deraf den nyeste<\/a> af Otto Steen Due, den \u00e6ldre<\/a> af Simon Meisling fra 1831 samt Laurits Sahls overs\u00e6ttelse<\/a> fra 1775.<\/p>\n

Det er givetvis ogs\u00e5 Ovids udgave Schiller tager udgangspunkt i. Men han arbejder p\u00e5 legende vis med kontraster som k\u00e6rlighed\/had og medf\u00f8lelse\/afsky hos b\u00e5de Zeus og Juno og udelader helt tilblivelsen af Dionysos som resultat af Zeus og Semeles elskov. I det hele taget n\u00e6rmer stykket sig mere en klassisk tragedie, hvor alle figurer udviser forskellige aspekter af samme grundl\u00e6ggende karakterbrist, hvilket f\u00f8rer til hele \u00bbsamfundets\u00ab fald.<\/p>\n

Med dette 40. opslag fra Schaldemoses Schiller-samling s\u00e6ttes der et punktum for denne omgang af opslag, men som sagt<\/a> forts\u00e6tter jeg efter en kort pause med flere digte af Schiller, dog med en lavere kadence.<\/p>\n

God forn\u00f8jelse!<\/p>\n

40-Semele<\/a><\/div>\n

Hent PDF-fil ned<\/a><\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Sophus Zahle(?) (1797-1837)
\nEfter Friedrich Schillers
\nSemele<\/a> (Anthologie auf das Jahr 1782<\/a>)<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

i to Scener
\n\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014<\/p>\n

Personerne<\/h5>\n

Juno
\nSemele, Prindsesse af Theben
\nJupiter
\nMerkur
\n\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014
\nHandlingen foregaaer i Kadmus' Palads i Theben.
\n\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014<\/p>\n

F\u00f8rste Scene<\/h5>\n
Juno<\/h5>\n

(stiger af sin Vogn, omgivet af en Sky.)
\nBort med den vingede Vogn!
\nJunos Paaer<\/a>, venter mig
\nPaa Cyth\u00e6rons skyfulde Top.
\n(Vogn og Sky forsvinde.)
\nV\u00e6r hilset, Huus, Du Gjenstand for mit Had,
\nV\u00e6r hilset, Tag, som jeg med Afsky seer,
\nForhadte Mure! Altsaa her er Stedet,
\nHvor Jupiter min \u00c6gteseng besmitter
\nOg det i Paasyn af den kydske Dag!
\nHer er det, hvor en Qvinde, hvor en Skabning,
\nEn Skabning kun af St\u00f8v fordrister sig
\nTil Tordneren at smigre af min Arm;
\nOg holde ham ved sine L\u00e6ber fangen!
\nJuno, Juno, eensom
\nStaaer Du og forladt,
\nPaa Himlens Throne.
\nOffre Dine Altre b\u00e6re;
\nOg for Dig man kn\u00e6ler hen.
\nHvad er uden Elskov \u00c6re?
\nHvad er Himlen uden den?
\nVe, Dit stolte Sind at tvinge
\nMaatte Venus sig af Skummet svinge;
\nHendes tryllende Blikke
\nMennesker og Guder bandt.
\nVe, Dit Held at for\u00f8de,
\nMaatte Hermione f\u00f8de,
\nOg Dit Held forsvandt!<\/p>\n

\"\"<\/a>
\nEr jeg ikke Gudernes Fyrstinde?
\nIkke Tordnerens S\u00f8ster?
\nEi Zeus' Alherskerens Hustru?
\nSt\u00f8nner Himlens Axer ikke
\nPaa mit Bud, er ei Olympens Krone min?
\nHa, jeg f\u00f8ler mig!
\nKronos' Blod i de ud\u00f8delige Aarer, \u2014
\nKongeligt svulmer mit guddommelige Hjerte!
\nH\u00e6vn! H\u00e6vn!
\nSkal jeg ustraffet haanes?
\nSkal hun ustraffet blandt de evige Guder
\nKaste Stridens \u00c6ble, kalde Eris
\nI den glade, himmelske Sal?
\nForf\u00e6ngelige!
\nD\u00f8 og l\u00e6r ved den stygiske Str\u00f8m,
\nAt skille det Guddommelige fra jordiskt St\u00f8v
\nDin Kj\u00e6mperustning nedtrykke Dig!
\nDin Fr\u00e6khed
\nS\u00f8nderknuse Dig!<\/p>\n

H\u00e6vnpandsret
\nStiger jeg ned fra det h\u00f8ie Olymp.
\nS\u00f8de, fortryllende,
\nSmigrende Taler
\nHaver jeg udt\u00e6nkt.
\nD\u00f8d og Ford\u00e6rvelse
\nLure i dem.<\/p>\n

H\u00f8r, hendes Trin!
\nHun kommer!
\nN\u00e6rmer sig den visse Ford\u00e6rvelse!
\nIndhyld Dig, Guddom, i d\u00f8delig Dragt!
\n(Hun gaaer.)<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

(raaber ind paa Scenen.)
\nAlt daler Solen; iler mine Terner!
\nMed liflig Ambraduft at fylde Salen!
\nStr\u00f8er Roser og Narcisser rundt omkring;
\nForglemmer ikke de guldvirkte<\/a> Hynder! \u2014
\nHan kommer ei endnu, og Solen daler! \u2014<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

(Styrter ind i en gammel Kones Skikkelse)
\nH\u00f8jloved' v\u00e6re Guderne, min Datter!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Ha! Vaager \u2014 dr\u00f8mmer jeg! I Guder! Beroe<\/a>!<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Hvad, skulde Semele vel have glemt
\nSin gamle Amme?<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Beroe! ved Zeus!
\nLad til sit Bryst Din Datter trykke Dig!
\nDu lever? Hvad har f\u00f8rt fra Epidaurus
\nDig hid? Hvorledes lever Du? Du er
\nBestandigt dog min Moder!<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Ja, Din Moder!
\nF\u00f8r kaldte Du mig saa.<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Det er Du end!
\nDet vil Du blive indtil jeg har drukket
\nAf Lethes Glemselsdrik.<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Snart vil vel Beroe
\nForglemmelse af Lethes Vande drikke;
\nAf Lethe drikker Kadmus' Datter ei!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Hvordan, min Gode? Gaadefuld var ellers
\nDin Tale ei, og ei saa dunkel f\u00f8r!
\nNu taler af Dig Dine graa Haars Aand;
\nJeg, siger Du, vil ei af Lethe drikke?<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Det sagde jeg! Ja! Men hvi spotter Du
\nVel mine hvide Haar? Vel har de ei
\nEn Gud besn\u00e6ret, saasom Dine Blonde!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Tilgiv den Ubesindige! Hvor skulde
\nJeg spotte Dine graae Haar? Ville mine
\nVel evigt b\u00f8lge blonde om min Hals;
\nMen hvad var det Du mumled for Dig selv
\nSaa sagte? \u2014 Om en Gud?<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Nu, sagde jeg
\nEn Gud? Velan! de boe jo overalt!
\nAt dyrke dem anstaaer den Svage vel.
\nJa Guderne er', Semele! hvor Du er.
\nHvi sp\u00f8rger Du mig?<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Slemme! Dog fort\u00e6l,
\nHvad f\u00f8rde Dig herhid fra Epidaurus?
\nDet dog vel ei, at Guder gjerne boe
\nOm Semele?<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Ved Jupiter, kun det!
\nHvad for en Ild foer gjennem Dine Kinder,
\nDa jeg udtaelte Jupiter? Ei anderledes
\nEnd hin, min Datter! \u2014 Skr\u00e6kkelig nu raser
\nI Epidaurus Pesten; d\u00f8dlig Gift
\nEr hvert et Aandedr\u00e6t; hvert Pust ford\u00e6rver;
\nSin S\u00f8n opbr\u00e6nder Moderen; Brudgommen
\nSin Brud; de flammer\u00f8de Baal forvandle
\nDen m\u00f8rke Midnat til den lyse Dag,
\nOg Klager hyle rastl\u00f8st gjennem Luften;
\nUendelig er denne Jammer! Harmfuld
\nNedskuer Zeus nu paa det arme Folk.
\nForgj\u00e6ves str\u00f8mmer Offerblod; forgj\u00e6ves
\nNedkn\u00e6le Pr\u00e6sterne for Gudens Alter;
\nHans \u00d8rer ere d\u00f8ve for vor Klage \u2014
\nDerfor har mit haardtslagne F\u00f8deland
\nSendt mig til Kadmus' kongelige Datter;
\nFor at b\u00f8nfalde hende om at vende
\nHans Harm fra os; \u2014 Beroe, hendes Amme,
\nSaa t\u00e6nkte de, formaaer hos Semele
\nEn Deel, og Semele hos Zeus; meer veed
\nJeg ei; forstaaer end mindre hvad de meende
\nMed det som Semele formaaer hos Zeus.<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

(heftig og glemmende sig selv.)
\nI Morgen viger Pesten \u2014 sig dem det!
\nZeus elsker mig \u2014 i Dag end maa den vige!<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

(Farer op, forbauset.)
\nHa, er det sandt hvad Rygtets tusind' Tunger
\nHar pluddret ud fra Ida indtil H\u00e6mus?
\nZeus elsker Dig, Zeus hilser Dig i al
\nDen Pragt, hvori ham Himlens Borgere
\nBeundre naar i Junos Arm han synker?
\nLad, Guder! lad nu disse graae Haar fare
\nTil Orkus! Jeg er m\u00e6t af Livet nu!
\nKronion sv\u00e6ver i sin Guddomspragt
\nTil hende ned, til hende, der engang
\nHar diet dette Bryst. \u2014<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

O, Beroe! Han kom,
\nEn Yngling skj\u00f8n, saa Ingen mere skj\u00f8n
\nForlod Auroras Skj\u00f8d, meer paradisisk,
\nEnd Hesperus, naar han balsamiskt aander,
\nOg dypper Lemmerne i \u00c6thergl\u00f8d;
\nHans Gang alvorlig, majest\u00e6tisk som
\nHyperions, naar Kogger, Pile, Bue
\nPaa Skuldren klinge; som naar S\u00f8lverb\u00f8lger
\nAf Oceanet h\u00e6ve sig, omsv\u00e6ved
\nHans Kl\u00e6debon ham, Stemmens Melodi
\nVar som en S\u00f8lverklang af flydende Krystaller,
\nMeer tryllende end Orpheus' Harpeklang.<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Ha, Datterlil! Begejstringsflammen h\u00e6ver
\nDit Hjerte til et helikoniskt Sving!
\nHvad maa det H\u00f8rte ikke have v\u00e6ret,
\nOg hvad det Seete, naar Erindringen
\nFremkalder en saa undersalig Vellyst?
\nMen hvi fortier Du
\nDet Kosteligste nu,
\nKronions Pragt, de r\u00f8de Tordenkiler
\nDer gjennem s\u00f8nderrevne Skyer iler ?
\nStor Skj\u00f8nhed kan
\nPrometheus og Deukalion have givet;
\nMen Tordenkiler kaster ene han<\/em>;
\nDen Torden, som han lagde for Din Fod,
\nHar gjort Dig til den Herligste paa Jorden.<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Hvad siger Du? Her er ei Talen om
\nEn Tordner!<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

(smilende.)
\nOgsaa Sp\u00f8g Dig kl\u00e6der vel.<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Saa himmelsk, som min Jupiter var ingen
\nS\u00f8n af Deukalion \u2014 jeg kjender ingen Tordner.<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Ih, Aabrysot<\/a>!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Nei, Beroe! ved Zeus!<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Du sv\u00e6rger?<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Ja, ved Zeus! ved min Zeus!<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

(med et Skrig).
\nDu sv\u00e6rger!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

(\u00e6ngstligt.)
\nBeroe, hvad fattes Dig?<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Siig det endnu engang det Ord, der gj\u00f8r
\nDig til den Usleste paa Tellus' Kreds!
\nUsalige, det var ei Zeus!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Ei Zeus!
\nAfskyelige!<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

En Bedrager var det,
\nFra Attika, der under Gudens Maske
\nBedrog Dig for Din \u00c6re og Din Uskyld.
\n(Semele segner om.)<\/p>\n

Ja, styrt kun hen, staa aldrig op igjen!
\nLad evig Nat Dit Lys opsluge, lad
\nEn evig Taushed ruge paa Dit \u00d8re!
\nBliv evigt her en livl\u00f8s Klippeblok!
\nO, Skj\u00e6ndsel! Skj\u00e6ndsel, der tilbagesl\u00e6nger
\nDet kydske Daglys i Hekates Favn!
\nSaa, Guder! Guder! saa maa Beroe
\nNu efter sexten lange, lange Aar
\nIgjen see Kadmus' Datter! Glad i Hu
\nDrog jeg fra Epidaurus, men med Skam
\nMaa jeg til Epidaurus gaae tilbage. \u2014
\nFortvivlelse medbringer jeg! \u2014 o, Jammer!
\nIndtil en anden Oversv\u00f8mmelse,
\nKan Pesten roligt vare ved, kan Liig
\nOptaarne sig om \u00d8tas Top, kan selv
\nDet hele Hellas blive til et Beenhuus,
\nF\u00f8r Semele formilder Gudens Vrede.
\nBedragne er' vi Alle \u2014 jeg og Du;
\nOg Gr\u00e6kenland og Alt. \u2014<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

(Reiser sig stiltiende op og udstr\u00e6kker Armene efter hende.)
\nMin Beroe!<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Fat Mod, mit Hjerte! End maaskee det dog
\nKan v\u00e6re Zeus \u2014 sandsynligt dog vel ei!
\nMaaskee dog er det Zeus! Nu maae vi snart
\nErfare det. Nu maa han vise sig!
\nHvis ikke maa Du evig flye hans Spor
\n\u2014 Maa give ham til Priis for Thebens H\u00e6vn.
\nSe op min Datter, se Din Beroe
\nI \u00d8iet, der medlidende sig aabner!
\nH\u00f8r, var det ikke bedst at pr\u00f8ve ham,
\nMin Semele?<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Ved alle Guder, nei!
\nSaa vilde jeg ei finde ham. \u2014<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Og vilde
\nDu lide mindre, naar i bange Tvivl
\nDu sm\u00e6gted' hen, og hvis det dog var ham?<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

(Skjuler sit Hoved i Junos Skj\u00f8d.)
\nAk, det er ikke ham!<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Og han fremstilled
\nSig for Dig i den hele Glands, hvori
\nOlympen nogensinde saae ham? Hvad,
\nMin Semele! Og vilde Du fortryde
\nDa at Du havde fristet ham? \u2014<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

(farende op.)
\nHan maa
\nAfsl\u00f8re sig!<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

(hurtigt.)
\nMit Barn, han t\u00f8r ei synke
\nI Dine Arme, f\u00f8r han har afsl\u00f8ret
\nSig, derfor h\u00f8r en trofast Ammes Raad;
\nHvad Kj\u00e6rligheden nu tilhvidsker mig,
\nVil Kj\u00e6rlighed fuldbringe \u2014 sig mig, Barn!
\nNaar vil han komme?<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

F\u00f8r Hyperion<\/a>
\nI Thetis' Seng<\/a> nedstiger loved han
\nAt m\u00f8de mig.<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

(heftig og forglemmende sig selv.)
\nHvad? Virkelig?
\nHan loved' det? \u2014 Igjen i Dag?
\n(fatter sig.)
\nHan kommer;
\nOg naar han elskovsdrukken nu udbreder
\nFor Dig at favne sine Arme, saa \u2014
\nM\u00e6rk Dig det vel, saa tr\u00e6der Du tilbage
\nSom r\u00f8rt af Lynet. Ha! Han vil forbauses!
\nMen lad ham ikke l\u00e6nge, Barn, forbauses;
\nMen vedbliv med et Blik saa koldt som Iis
\nAt modstaae ham; langt mere vildt og h\u00e6ftigt
\nVil han bestorme Dig; de Skj\u00f8nnes Knibskhed
\nEr kun en D\u00e6mning, der tilbagepr\u00e6sser
\nEn Bjergstr\u00f8m; og meer voldsomt brydes
\nDa B\u00f8lgerne. \u2014 Derpaa begynder Du
\nAt gr\u00e6de \u2014 Jettesl\u00e6gten kan han modstaae,
\nKan roligt see naar Typheus' hundred' Arme
\nOptaarner Ossa paa Olymp, for ham
\nAt styrte fra den Throne, han har arvet, \u2014
\nEn Skj\u00f8nheds Taarer dog modstaaer han ei \u2014
\nDu smiler, sikkert overgaaer Disciplen
\nI Visdom L\u00e6rerinden \u2014 ikke sandt? \u2014
\nNu beder Du ham at tilstaae Dig en
\nKun lille, lille og uskyldig B\u00f8n,
\nHans \u00d8mhed og hans Guddom at besegle. \u2014
\nHan sv\u00e6rger det ved Styx \u2014 ham binder Styx;
\nNu kan han aldrig slippe meer! \u2014 Du taler:
\n\u00bbF\u00f8r skal Du ei omfavne denne Middie,
\nF\u00f8r Du, i al din Guddoms-Kraft, hvori
\nDu favner Kronos' Datter, favner mig.\u00ab
\nLad, Semele, det ei forskr\u00e6kke Dig,
\nNaar Du omgives af hans Guddoms R\u00e6dsler,
\nNaar Ilden, der omflammer ham, naar Tordner,
\nDer buldrer om ham, vil betage Dig
\nDin L\u00e6ngsel efter at see \u00d8nsket opfyldt;
\nDet er kun tomme R\u00e6dsler, Semele!
\nOg gj\u00e6rne pleje Guderne at v\u00e6re
\nMod Menneskerne sparsomme med disse
\nSaa smukke Herligheder. Bliv kun Du
\nStandhaftig ved din B\u00f8n, og Juno selv
\nVil skjele til Dig fuld af giftig Avind.<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Den H\u00e6slige med hendes Oxe\u00f8ine!
\nTit har i Elskovs \u00d8jeblik han klaget,
\nHvor hun ham plaged' med sin sorte Galde.<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

(Forbittret, forlegen og afsides.)
\nHa, Orm! Ford\u00e6rvelse for denne Spot!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Hvorledes, Beroe! Hvad mumler Du?<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

(Forlegen.)
\nSlet intet, Semele! mig plager og
\nDen sorte Galde \u2014 ofte maa et skarpt,
\nEt Strafblik gaae hos Elskere for Galde \u2014
\nOg Oxe\u00f8ine er dog ei saa vilde. \u2014<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

O, fy dog, Beroe! de H\u00e6sligste,
\nDer nogensinde fandtes i et Hoved! \u2014
\nOg dertil Kinder gule, gr\u00f8nne, ret
\nEn synlig Straf for giftig Aabrysot \u2014
\nJeg ynker Zeus, at denne onde Qvinde
\nEi skaaner ham een Nat med denne \u00e6kle,
\nAfskyelige Kj\u00e6rlighed, med disse
\nSkinsyge og urimelige Griller \u2014
\nDet er Ixions Hjul i Himmelen.<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

(Raser frem og tilbage, i den yderste Forvirring og Vrede)
\nEi meer herom!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Hvad, Beroe, saa bitter?
\nHar jeg sagt meer, end der er sandt, sagt meer,
\nEnd der er klogt?<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Du har sagt meer, end der
\nEr sandt, og meer end klogt er, unge Kone!
\nJa, lykkelig Du kan Dig prise, hvis
\nEi dine \u00d8ines Blaa nedsmile Dig
\nI Charons F\u00e6rgebaad f\u00f8r Tiden, \u2014 viid,
\nSaturnia har Altre end og Templer,
\nOg vandrer om blandt D\u00f8delige \u2014 hun
\nEi h\u00e6vner noget meer, end kaad Foragt.<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Hun vandre her som Vidne til min Lykke!
\nHvad siger det? \u2014 min Jupiter beskytter
\nHvert Haar paa dette Hoved. \u2014 Hvad kan Juno?
\nDog lad os tie derom, Beroe!
\nZeus maa jeg see i Dag i al hans Pragt,
\nOm og Saturnia derover skal
\nTil Orkus finde Veien \u2014<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

(Afsides.)
\nDenne Vei
\nVil vel en Anden finde f\u00f8rend hun,
\nHvis end Kronions Lyn formaaer at tr\u00e6ffe!
\n(Til Semele.)
\nJa, Semele! Saa briste hun af Nid,
\nNaar Kadmus' Datter for al Hellas' \u00d8ine
\nOpsv\u00e6ver til Olympen i Triumph.<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

(letf\u00e6rdigt smilende.)
\nSaa mener Du, at man i Gr\u00e6kenland
\nVil h\u00f8re hvor det gik med Kadmus' Datter?<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Ha! om man og fra Sidon til Athen
\nVil h\u00f8re om en Anden! Semele!
\nGuder vilde i Olympes Rige
\nKn\u00e6le for Dig paa hans Bud,
\nOg i \u00c6refrygt de D\u00f8delige
\nNeie sig for Jettebanens Brud.
\nOg i frygtsom Afstand \u2014<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

(Falder hende om Halsen)
\nBeroe!<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Evigheder \u2014 gamle Verdner
\nVil i Marmorskrivt forkynde:
\nHer tilbedes Semele!
\nHun den skj\u00f8nneste blandt Qvinder,
\nDer nedtvang til sine Kysse
\nTordneren fra Himlens Sale
\nTil den lave Jordens Kreds;
\nOg paa Fama's tusindfold brusende Vinge
\nSkal over Havet og Jorden det klinge.<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

(Ude af sig selv.)
\nPythia! Apollo! \u2014 Hvis dog han
\nBlot kommer.<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

Og paa dampende Altre vil
\nMan \u00e6re Dig som en Gudinde.<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

B\u00f8nh\u00f8re vil jeg dem, med mine B\u00f8nner
\nHans Vrede mildne og i Taarer slukke
\nHans Lyn \u2014 og gj\u00f8re Alle lykkelige!<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

(For sig selv.)
\nArme Ting! Det vil Du aldrig kunne!
\n(eftert\u00e6nkende.)
\nSnart sm\u00e6lter \u2014 dog at kalde mig afskyelig! \u2014
\nNei! \u2014 Ned til Orkus med Medlidenheden!
\n(Til Semele.)
\nFly kun, fly kun, min Kj\u00e6re, at ei Zeus
\nDig m\u00e6rker \u2014 lad ham l\u00e6nge vente Dig,
\nAt ret hans L\u00e6ngsel stiger.<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Beroe!
\nDig Himlen har udkaaret til sin Stemme!
\nJeg Lykkelige! Fra Olympen ville
\nSelv Guderne sig neie, \u2014 D\u00f8delige
\nNedkn\u00e6le for mig i \u00e6rb\u00f8dig Taushed \u2014
\nLad kun, o lad \u2014 men jeg maa bort herfra!
\n(Iler bort.)<\/p>\n

Juno<\/h5>\n

(Jubler og seer efter hende.)
\nO, svage, stolte, letbedragne Qvinde!
\n\u00c6dende Luer v\u00e6re hans Blikke,
\nS\u00f8nderknuselse v\u00e6re hans Kysse,
\nUvejrsstorm hans Omfavnelse Dig!
\nMenneskelige Lemmer taale ei hans
\nN\u00e6rv\u00e6relse, der Tordenen slynger!
\nHa!
\n(I rasende Henrykkelse.)
\nNaar det svage, det d\u00f8delige Legem
\nSm\u00e6lter under de flammende Arme
\nLigesom Sneen for Middagens Gl\u00f8d!
\nNaar den Meeneder istedetfor hende,
\nBruden, den hulde, bl\u00f8darmede, favner
\nEgen R\u00e6dsel \u2014 hvor vil jeg med Jubel
\nSee fra Cyth\u00e6ron herover og frydes;
\nRaabe herover at Lynet maa falde
\nUd af hans H\u00e6nder; fy dog, Kronion!
\nHvor dog Dit Favnetag er plumpt!
\n(Hun iler bort.)
\n(Symphonie.)<\/p>\n

Anden Scene<\/h5>\n

Den forrige Sal. Pludselig Klarhed.
\nZeus (i en Ynglings Skikkelse.)
\nMerkur (i nogen Afstand.)<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

H\u00f8r, S\u00f8n af Maia!<\/p>\n

Merkur<\/h5>\n

(Kn\u00e6ler med nedb\u00f8iet Hoved.)
\nZeus!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Op, skynd Dig! Iil!
\nSving Dine Vinger til Skamanders Bred!
\nDer gr\u00e6der nu ved sin Hyrdindes Grav
\nEn Hyrde \u2014 Naar Kronion elsker
\nSkal Ingen gr\u00e6de \u2014
\nKald hende, som er d\u00f8d, igjen til Livet!<\/p>\n

Merkur<\/h5>\n

(Staaer op.)
\nEt Vink af det alm\u00e6gtige Hoved f\u00f8rer
\nMig bort i Hast, og i en Hast tilbage.<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Bi! Da jeg sv\u00e6ved' hen til Argos, kom
\nEn Offerdamp mig duftende im\u00f8de
\nFra mine Templer \u2014 det behager mig,
\nAt Folket saa mig \u00e6rer \u2014 h\u00e6v din Vinge
\nTil Ceres, til min S\u00f8ster \u2014 siig, at saa
\nBefaler Zeus, at i et halvt Aarhundred
\nHun skj\u00e6nker Argierne tusind' Fold
\nAf Korn.<\/p>\n

Merkur<\/h5>\n

Med sittrende Iil
\nFuldbyrder jeg din Vrede, men med Jubel
\nDin Huld, Alfader! thi en Vellyst er det
\nFor Guder at lyksaliggj\u00f8re, at
\nFord\u00e6rve Qval. Befael, hvor skal jeg bringe
\nDig deres Tak \u2014 i St\u00f8vet, hisset nede,
\nHvad heller hisset i Olympens Sal?<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Dernede i min Semeles Palads!
\nAfsted!
\n(Merkur gaaer.)
\nHun kommer ikke mig im\u00f8de,
\nSom ellers, at modtage Himlens Drot
\nVed sit af Vellyst svulmende Bryst? Hvi kommer
\nMig ei min Semele im\u00f8de \u2014 D\u00f8d,
\nOg r\u00e6dsom Taushed hersker i Paladset
\nDer larmed' f\u00f8r saa vildt og saa bacchantiskt \u2014
\nEi r\u00f8rer sig en Luftning \u2014 paa Cyth\u00e6ron
\nStod Juno jublende \u2014 men hendes Zeus
\nVil Semele ei ile fro im\u00f8de.
\n(Pause; han bliver ved.)
\nHa! skulde vel den Ondskabsfulde have
\nSig vovet i min Elskovs Helligdom?
\nSaturnia \u2014 Cyth\u00e6ron \u2014 hendes Gl\u00e6de \u2014
\nO Ahnelse! o R\u00e6dsel! \u2014 Semele!
\nDog Mod! Jeg er Din Zeus! Henveiret Himlen
\nSkal l\u00e6re det \u2014 at jeg, jeg er Din Zeus!
\nHvor er den Luft, der turde sig fordriste
\nTil den at plage, som Zeus kalder Sin? \u2014
\nJeg spotter R\u00e6nker! \u2014 Semele, hvor er Du?
\nJeg l\u00e6nges efter at begrave mit
\nAf Vreden sv\u00e6rtbetyngte Hoved ved
\nDin Barm, at lulle mine Sandser ind,
\nAt glemme T\u00f8mme, Roer og Vogn og synke
\nI Nydelsen af salig Vellyst hen.
\nO, Gl\u00e6desruus, saa s\u00f8d endog for Guder!
\nO, lykkelige Ruus! Hvad er Uranos' Blod,
\nHvad Nectar og Ambrosia, hvad er
\nOlympens Throne, Himlens gyldne Scepter,
\nHvad Almagt, Evighed, Ud\u00f8dlighed, en Gud,
\nForuden Kj\u00e6rlighed?
\nDen Hyrde, der ved Str\u00f8mmens sagte Rislen
\nVed sin Hyrdindes Bryst forglemmer sine Lam,
\nMisunder ikke mig min Tordenkile.
\nHun n\u00e6rmer sig \u2014 hun kommer! \u2014 O Du Perle
\nBlandt mine V\u00e6rker, Qvinde! v\u00e6rdig til
\nTilbedelse er den, der skabte Dig! \u2014
\nJeg skabte Dig \u2014 tilbed mig \u2014 Zeus tilbeder
\nFor Zeus, der skabte Dig.
\nHa! hvem i hele V\u00e6senernes Rige
\nFord\u00f8mmer mig? Hvor ubem\u00e6rkt, foragtligt
\nForsvinde mine Verdner, mine Straaler
\nUdstr\u00f8mmende Stjerner, mine dandsende
\nSystemer, mit store Str\u00e6ngespil \u2014
\nSom det de Vise kalde! Hvor det Alt
\nEr d\u00f8dt imod en Sj\u00e6l!<\/p>\n

(Semele kommer n\u00e6rmere uden at see op.)<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Min Stolthed! Min Throne et St\u00f8v! O Semele!
\n(Flyver hende im\u00f8de; hun vil flye.)
\nDu flyer! Du tier! \u2014 Semele, Du flyer!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

(St\u00f8der ham tilbage.)
\nBort!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

(Efter en Pause fuld af Forbauselse.)
\nDr\u00f8mmer Jupiter? Hvad? Vil Naturen
\nGaae under? \u2014 Taler Semele saaledes?
\n\u2014 Hvad, intet Svar? \u2014 Min Arm udstr\u00e6kker sig
\nBegj\u00e6rligt efter Dig \u2014 saa banked aldrig
\nMit Hjerte f\u00f8r Agenors Barn im\u00f8de!
\nSaa slog det ei ved Ledas Bryst! Saa br\u00e6ndte
\nEi mine L\u00e6ber efter Danaes Kys,
\nSom nu \u2014<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Forr\u00e6der, ti!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Hvad, Semele?<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Fly!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

(Betragter hende med Majest\u00e6t.)
\nJeg er Zeus!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Du, \u2014 Du er Zeus!
\nSkj\u00e6lv, Salmoneus, skr\u00e6kkelig vil han
\nTilbagefordre dette stjaalne Smykke,
\nSom Du bespotter \u2014 Du er ikke Zeus!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Om mig sig drejer hele Verdens Bygning
\nOg kalder mig saaledes \u2014<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Hvilken Spot!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

(Mildere.)
\nMit hulde Barn, hvorfra nu denne Tone?
\nHvem er den Orm, der har bortvendt Dit Hjerte?<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Mit Hjerte var kun dens, Du efteraber \u2014
\nTit komme Mennesker i Guders Maske
\nAt fange Qvinder \u2014 bort! Du er ei Zeus!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Du tvivler; \u2014 Semele, \u2014 hvor kan Du tvivle,
\nEnd om min Guddom?<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

(Vemodig.)
\nVar Du Zeus! Ei skal
\nEn St\u00f8vets S\u00f8n ber\u00f8re denne Mund!
\nZeus er mit Hjerte helliget \u2014 O, var
\nDu ham!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Du gr\u00e6der, gr\u00e6der! Zeus er her
\nOg Semele skal gr\u00e6de!
\n(Kn\u00e6ler ned.)
\nTael, forlang
\nOg slavisk skal Naturen synke ned
\nFor Kadmus' Datter! Byd, og Str\u00f8mme
\nSkal standse deres L\u00f8b; og Helikon,
\nOg Kaukasus og Cynthus og Mykale,
\nOg Athos og Rhodope skulle ved
\nMit Almagtsvink l\u00f8sladte kysse Dal
\nOg Eng, og dandse lig Sneflokker i
\nDen m\u00f8rke Luft \u2014 befael, og Nord og \u00d8st,
\nOg Hvirvelvinden skal beleire den
\nAlm\u00e6gtige Trident,
\nOg gjennemryste Poseidaons Throne;
\nI Opr\u00f8r stiger Havet og forhaaner
\nBred, D\u00e6mning, Lynet farer gjennem Natten,
\nOg Pol og Himmel brage; Tordnen br\u00f8ler
\nAf tusind Struber, Oceanet l\u00f8ber
\nImod Olympen Storm \u2014 en Seierssang
\nOrkanen fl\u00f8jter Dig im\u00f8de \u2014 byd!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Jeg er en Qvinde! Kun en jordisk Qvinde!
\nKan Mesteren vel ligge for sit V\u00e6rk,
\nKan Kunstneren nedkn\u00e6le for sit Billed?<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Pygmalion tilbad sit Mesterstykke \u2014
\nZeus kn\u00e6ler for sin Semele. \u2014<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Staa op!
\nStaa op! O Ve mig arme, arme Pige!
\nZeus har mit Hjerte, kun en Gud jeg elsker,
\nOg Guder spotte, Zeus foragter mig!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

For Dine F\u00f8dder ligger Zeus!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Staa op!
\nZeus throner over h\u00f8ie Tordenkiler,
\nI Junos Arm han lader haant om Ormen.<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

(Med H\u00e6ftighed.)
\nHa, Semele og Juno! \u2014 Hvem
\nEn Orm?<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Hvor uudsigelig lyksalig
\nVar Kadmus' Datter, var Du Zeus \u2014 o Ve!
\nDu er ei Zeus!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

(Staaer op.)
\nJeg er det!
\n(Han udstr\u00e6kker Haanden, en Regnbue staaer i Solen. Musikken ledsager Synet.)
\nKjender Du
\nMig nu?<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

St\u00e6rk er et Menneske, naar Guder
\nHam underst\u00f8tte \u2014 Dig Saturnius
\nHar kj\u00e6r \u2014 kun Guder kan jeg elske. \u2014<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Hvad?
\nEndnu Du mener, at min Kraft er laant
\nAf Guder, ikke medf\u00f8dt? \u2014 Semele!
\nTit laane Guder Menneskerne Kr\u00e6fter,
\nDer gj\u00f8re Vel, men aldrig deres R\u00e6dsler \u2014
\nFord\u00e6rvelse og D\u00f8d er Magtens Segl;
\nOg dr\u00e6bende vil Zeus sig aabenbare.
\n(Han udstr\u00e6kker Haanden. Brag, Ild, R\u00f8g og Jordskj\u00e6lv. Musik
\nledsager baade nu og siden Trolddommen.)<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Semele<\/h5>\n

O, tag Din Haand tilbage! Naade! Naade!
\nDet arme Folk! Du er Saturnius' S\u00f8n!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Letf\u00e6rdige! Skal for en Qvindes Stivsind
\nZeus dreie Kloder, byde Sole staae?
\nGodt, det vil Zeus! Tit har en Gudes\u00f8n
\nOpridset Klippernes ildsvangre Bug,
\nDog hans Kraft lammes inden Tellus' Skranker;
\nDet kan kun Zeus!
\n(Han udstr\u00e6kker Haanden \u2014 Solen forsvinder \u2014 det bliver pludseligt nat.)<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

(Styrter ned for ham.)
\nAlm\u00e6gtige! \u2014 O hvis Du kunde elske!
\n(Det bliver igjen Dag.)<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Ha! Kadmus' Datter sp\u00f8rger nu Kronion
\nOm han kan elske! Blot et Ord og han
\nAff\u00f8rer sig sin Guddom, bliver Kj\u00f8d
\nOg Blod og d\u00f8er og bliver elsket!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Det gjorde Zeus?<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Tal, Semele, eet Ord!
\nApollo selv tilstod at det var saligt,
\nAt v\u00e6re Menneske blandt Mennesker \u2014
\nEt Vink af Dig, og se, jeg bliver det!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

(Falder ham om Halsen.)
\nO, Jupiter, mig kalde Qvinderne
\nI Epidaurus taablig og eenfoldig,
\nDa elsket af den store Tordengud
\nJeg intet kan udbede mig. \u2014<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

De skulle
\nBeskj\u00e6mmes \u2014 Qvinderne i Epidaurus,
\nBeed, Beed! \u2014 Ved Styx hvis gr\u00e6ndsesl\u00f8se Magt
\nSelv Guder lyde \u2014 hvis Kronion n\u00f8ler,
\nDa skal mig Guden i eet \u00d8ieblik
\nNedtordne i Tilintetgj\u00f8relsen!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

(Jublende.)
\nDerpaa erkjender jeg min Jupiter!
\nDu svoer \u2014 Du svoer og Styx har h\u00f8rt Din Eed;
\nSaa lad mig aldrig anderledes favne
\nDig, end \u2014<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

(forskr\u00e6kket, med et Skrig.)
\nUlykkelige, ti, hold inde!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

End som Saturnia \u2014<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Ti!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Favner Dig!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

(Bleg, vender sig fra hende.)
\nFor sildigt! \u2014 Det er talt! \u2014 Styx! \u2014 Du har bedet
\nOm D\u00f8den, Semele!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Ha, elsker Zeus
\nSaaledes!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Himlen gav jeg for at have
\nEi elsket Dig saa h\u00f8it!
\n(Stirrer paa hende med kold Forf\u00e6rdelse.)
\nDu er forloren!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Zeus!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

(Taler forbittret med sig selv.)
\nHa, jeg m\u00e6rker nu Din Jubel, Juno!
\nFord\u00f8mte Nid! \u2014 O denne Rose d\u00f8er \u2014
\nO Ve! \u2014 for Acheron for skj\u00f8n, for kostbar;<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Saa er Du karrig med Din Herlighed!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Forbandet v\u00e6re denne Herlighed
\nDer har forblindet Dig! \u2014 Forbandet v\u00e6re
\nMin Storhed, der vil s\u00f8nderknuse Dig!
\nForbandet, o forbandet v\u00e6re jeg \u2014
\nFordi jeg byggede paa St\u00f8v min Lykke!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Det er kun tomme R\u00e6dsler, Zeus! jeg frygter
\nEi Dine Trusler!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Taabelige Barn!
\nGaa \u2014 sig Farvel for sidste Gang, for evigt
\nTil Dine Leges\u00f8stre \u2014 intet, intet
\nKan redde Dig \u2014 Jeg er Din Zeus! Og dette
\nEi mere \u2014 gaa!<\/p>\n

Semele<\/h5>\n

Misundelige! Styx!
\nDu skal ei slippe mig!
\n(Hun gaaer.)<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Nei, triumphere skal hun ikke! \u2014 Sittre
\nSkal hun! \u2014 og ved den Magt der gj\u00f8r mig Himmel
\nOg Jord til Skammel, vil jeg smedde hende,
\nDen Onde, til det allersteilste Fjeld
\nI Thrazien, med diamantne L\u00e6nker;
\nOg denne Eed \u2014
\n(Merkur viser sig i nogen Afstand.)
\nHvad vil Din raske Flugt?<\/p>\n

Merkur<\/h5>\n

Fyrrig, vinget, gr\u00e6dende Tak
\nFra St\u00f8vets B\u00f8rn!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Ford\u00e6rv dem atter!<\/p>\n

Merkur<\/h5>\n

(Forbauset.)
\nZeus!<\/p>\n

Zeus<\/h5>\n

Lykkelig skal Ingen v\u00e6re!
\nHun d\u00f8er!<\/p>\n

(T\u00e6ppet falder.)<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Hent TXT-fil ned<\/a><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n
Tekstgrundlag:<\/h6>\n<\/th>\n
\n
Schaldemose, Frederik 1842: Digte af Friedrich v. Schiller<\/em><\/a>, A.G. Salomon's Forlag, Kj\u00f8benhavn, s. 160-198.<\/h6>\n<\/th>\n<\/tr>\n
\n
Billedkilde:<\/h6>\n<\/td>\n
\n
G\u00f6tz, Hermann & Richard Brend'amour (X.A.<\/a>) 1877: Semele, Titel<\/a>, i: Fischer, J. G. (udg.) Schillers Werke. Illustrirt von ersten deutschen K\u00fcnstlern<\/em>, bind 1, Eduard Hallberger, Stuttgart, s. 217.<\/h6>\n<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\n\n
Gyzis, Nikolaos 1877: Semele, Text-Illustrationen von Erste Scene 219<\/a>, i: Fischer, J. G. (udg.) Schillers Werke. Illustrirt von ersten deutschen K\u00fcnstlern<\/em>, bind 1, Eduard Hallberger, Stuttgart, s. 219.<\/h6>\n<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\n\n
Gyzis, Nikolaos & Wilhelm Hecht (X.A.<\/a>) 1877: Semele, Text-Illustrationen von Erste Scene 221<\/a>, i: Fischer, J. G. (udg.) Schillers Werke. Illustrirt von ersten deutschen K\u00fcnstlern<\/em>, bind 1, Eduard Hallberger, Stuttgart, s. 221.<\/h6>\n<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\n\n
Gyzis, Nikolaos & Wilhelm Hecht (X.A.<\/a>) 1877: Semele, Text-Illustrationen von Zweite Scene 225<\/a>, i: Fischer, J. G. (udg.) Schillers Werke. Illustrirt von ersten deutschen K\u00fcnstlern<\/em>, bind 1, Eduard Hallberger, Stuttgart, s. 225.<\/h6>\n<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\n\n
Gyzis, Nikolaos & Wilhelm Hecht (X.A.<\/a>) 1877: Semele, Text-Illustrationen von Zweite Scene 227<\/a>, i: Fischer, J. G. (udg.) Schillers Werke. Illustrirt von ersten deutschen K\u00fcnstlern<\/em>, bind 1, Eduard Hallberger, Stuttgart, s. 227.<\/h6>\n<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\n\n
Gyzis, Nikolaos 1877: Semele, Text-Illustrationen von Zweite Scene 228<\/a>, i: Fischer, J. G. (udg.) Schillers Werke. Illustrirt von ersten deutschen K\u00fcnstlern<\/em>, bind 1, Eduard Hallberger, Stuttgart, s. 228.<\/h6>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Historien om skinsygen, der f\u00f8rer til alles fald, er blevet fortalt s\u00e5 l\u00e6nge, der er blevet fortalt historier. Og den m\u00e5 fort\u00e6lles igen, for vi er stadig i menneskehedens tidlige vorden; stadig et stykke fra at have aflagt os de b\u00f8rnesygdomme, vi som menneskehed gennem tiden i vor barnlige udannede uvidenhed har p\u00e5draget os.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1715,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6,29,4,138],"tags":[31,112,7,135],"class_list":["post-1680","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-digte","category-schaldemose-1842","category-friedrich-schiller","category-sophus-zahle","tag-guderne","tag-kaerlighed","tag-udoedelighed","tag-zeus"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1680","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1680"}],"version-history":[{"count":50,"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1680\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1757,"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1680\/revisions\/1757"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1715"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1680"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1680"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1680"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}