Das verschleierte Bild zu Sais<\/a> (1795)<\/p>\nEn Yngling, hvem den hede Videt\u00f8rst
\nTil Sais i \u00c6gypten drev, L\u00f8nvisdom
\nAf Pr\u00e6sterne at l\u00e6re, mangen Grad
\nMed hurtig Aand alt havde gjennemilet;
\nHam stedse Forskelyst drev videre,
\nOg Hierophanten n\u00e6ppe tilfredsstilled
\nDen utaalmodigt Str\u00e6bende. \u00bbHvad har jeg
\nNaar jeg har ikke Alt?\u00ab saa var hans Ord.
\n\u00bbEr her maaskee et Mindre eller Mere?
\nEr da din Sandhed kun, som Sandsers Lykke,
\nEn Sum, man st\u00f8rre eller mindre kan
\nBesidde, og altid besidder dog?
\nEr ikke den een Eneste, Udeelt?
\nTag af en Harmoni een Tone ud,
\nEen Farve ud af Regnens Bue; Alt
\nEr Intet, hvad Du har igjen, saal\u00e6nge
\nDig fattes Farvers, Tonens skj\u00f8nne Alt.\u00ab
\nSom engang da de talte, stod de stille
\nI eensomme Rotonda, hvor et Billed
\nAf Kj\u00e6mpest\u00f8rrelse, i Sl\u00f8r indhyllet,
\nVor Yngling faldt i \u00d8ie. Undrende
\nHan seer paa sin Ledsager, siger: \u00bbHvad
\nEr det, der bag det Sl\u00f8r sig skjuler?\u00ab \u2014 \u00bbSandhed!\u00ab
\nVar Svaret. \u00bbHvad?\u00ab udraaber Ynglingen,
\n\u2014 \u00bbKun efter Sandhed ene str\u00e6ber jeg,
\nOg den er just, hvad man tilhyller mig.\u00ab
\n\u00bbAfgj\u00f8r Du det,\u00ab \u2014 var Hierophantens Svar,
\n\u2014 \u00bbMed Guddommen! \u2018Mit Sl\u00f8r\u2019, er hendes Ord,
\n\u2018Bortrykker ingen D\u00f8delig, f\u00f8r selv
\nJeg l\u00f8fter det; hvo f\u00f8r med uindviet,
\nStrafskyldig Haand, det hellige Forbudne
\nOpl\u00f8fter\u2019 \u2014 siger Guddommen \u2018han\u2019\u00ab \u2014 \u00bbnu?\u00ab
\n\u00bb\u2018Han Sandhed s e e r!\u2019\u00ab \u00bbEt s\u00e6rt Orakelsprog!
\nDu selv, Du aldrig da det havde l\u00f8ftet?\u00ab
\n\u2013 \u00bbJeg! nei i Sandhed! og var aldrig fristet
\nDertil.\u00ab \u2014 \u00bbDet fatter ikke jeg! naar mig
\nHiin tynde V\u00e6v fra Sandhed ikkun skilled\u00ab \u2014
\n\u00bbOg\u00ab \u2014 faldt hans F\u00f8rer ham i Ord \u2013 \u00bben Lov,
\nAf st\u00f8rre V\u00e6gt, min S\u00f8n! end Du det mener,
\nEr dette tynde Flor \u2014 vel let for Haanden,
\nMen centnertung for Din Samvittighed.\u00ab<\/p>\n
Hjem vandred Ynglingen nu tankefuld;
\nHam r\u00f8ver Vidskabs br\u00e6ndende Begj\u00e6r
\nHans S\u00f8vn; paa Leiet heed han v\u00e6lter sig;
\nOg farer op ved Midnat. Ufrivillig
\nHam f\u00f8rer skye Trin til Templet hen.
\nLet blev det ham at overstige Muren,
\nOg midt ind i Rotondens Inderste
\nBehjertet Spring den vovende Henbringer.
\nHer staaer han nu, og fuld af Gru omgiver
\nLivl\u00f8se Stilhed denne Eensomme;
\nKun afbrudt af hans Fodtrins hule Gjenlyd
\nI hemmelige, underjordske Grave.
\nFra oven gjennems Kuplens Aabning Maanen
\nNedkaster s\u00f8lverblaa og blege Skin,
\nOg frygtelig, som en n\u00e6rv\u00e6rend' Guddom,
\nIgjennem dunkel Hv\u00e6lvings M\u00f8rke glimter
\nI lange Sl\u00f8r indhyllet Skikkelsen.
\nMed uvist Skridt han tr\u00e6der til, alt vil
\nDen fr\u00e6kke Haand det Hellige ber\u00f8re,
\nNu hedt og koldt hans Been det gjennemfarer,
\nOg med usynlig Arm bortst\u00f8der ham.
\n\u00bbHvad vil Du gj\u00f8re, Ulyksalige?\u00ab \u2014
\nTro raaber saa en Stemme i hans Indre;
\n\u2014 \u00bbFors\u00f8ge den Alhellige vil Du?\u00ab
\n\u00bbMit Sl\u00f8r bortrykker ingen D\u00f8delig
\nF\u00f8r jeg det l\u00f8fter selv!\u00ab Oraklet sagde,
\nMen f\u00f8ied' da den samme Mund ei til,
\n\u00bbHvo dette Sl\u00f8r opl\u00f8fter, skuer Sandhed?\u00ab
\n\u00bbV\u00e6r bag det, hvad der vil, jeg l\u00f8fter det.\u00ab
\nHan raaber h\u00f8it: \u00bbJeg vil det skue!\u00ab \u2014 \u00bbSkue!\u00ab
\nGjengj\u00e6lder lange Echo spottende.<\/p>\n
Han siger det og har opl\u00f8ftet Sl\u00f8ret.
\nNu sp\u00f8rge I: \u00bbHvad viiste sig saa her?\u00ab
\nJeg veed det ei! Bevidstl\u00f8s, bleg, saa fandt
\nHam Pr\u00e6sterne den n\u00e6ste Dag, udstrakt
\nVed Foden af Gudindens Billedst\u00f8tte.
\nHvad han har seet, erfaret der, det har
\nHans Tunge ingentid bekjendt; for evig
\nVar Livets Munterhed for ham forsvunden;
\nDyb Gr\u00e6mmelse til tidlig Grav ham bortrev.
\n\u00bbVe den,\u00ab saa var hans r\u00e6dselfulde Ord,
\nNaar h\u00e6ftig Sp\u00f8rgende ind paa ham tr\u00e6ngte, \u2014
\n\u00bbVe den, der gaaer til Sandhed gjennem Br\u00f8de!
\nHam vil den aldrig v\u00e6re gl\u00e6delig!\u00ab<\/p>\n
Hent TXT-fil ned<\/a><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/07-Det-tilsl\u00f8rede-Billede_1200.jpg\")
<\/p>\n