Klage der Ceres<\/a> (1797)<\/p>\nSe! Naturen sig forynger,
\nKommen er den hulde Vaar.
\nGr\u00e6ssets Straa i Vinden gynger;
\nLiv af D\u00f8dens S\u00e6d fremgaaer,
\nSkyfri Himmel venlig smiler
\nOp fra Havets M\u00f8rkeblaa;
\nMilde Vestenvinde iler
\nHen at favne Engens Smaa.
\nOg fra Lundens Oreade
\nLyder Stemmen paa min Vei:
\nDine Blomster, dine Blade
\nKomme, men din Datter ei!<\/p>\n
O, omsonst den Tid jeg maaler,
\nDa jeg s\u00f8gde hendes Spor.
\nTitan! alle dine Straaler
\nSpejded' over Hav og Jord.
\nIngen, ingen end mig luer
\nHaabets milde Solglimt ned,
\nDagens Lys, som alting skuer,
\nSaae dog ei den Tabtes Fjed,
\nHar Du, Zeus! mig hende r\u00f8vet?
\nEller hendes Ynde r\u00f8rt
\nDig, o Pluto? Er hun blevet
\nNed til Orkus Strande f\u00f8rt?<\/p>\n
Hvo vil til de dunkle Steder
\nGaae, at vidne om min Qval?
\nF\u00e6rgen hist ved Styxes Bredder
\nF\u00f8rer Skygger uden Tal;
\nAldrig paa de sorte Vover
\nAanded' end et jordiskt Bryst;
\nIntet \u00d8ie naaer didover
\nTil den m\u00f8rke D\u00f8dens Kyst
\nNed sig tusind Veie slynger,
\nIngen Sti til Lyset gik;
\nHendes Taare\u00f8je bringer
\nIngen for mit bange Blik.<\/p>\n
M\u00f8dre, f\u00f8dt af Pyrrhas Stamme,
\nUden Guddomskraftens Gnist,
\nO, de t\u00f8r mod Gravens Flamme
\nF\u00f8lge deres Elskte hist!
\nEne Jovis Huus sig n\u00e6rmer
\nAldrig til den dunkle Bred,
\nKun de Salige beskj\u00e6rmer
\nSkj\u00e6bnens Ub\u00f8nh\u00f8rlighed.
\nStyrter mig fra Nattens M\u00f8rke
\nUd fra Himlens gyldne Sal!
\n\u00c6rer ei Gudindens Styrke:
\nDen er Moderhjertets Qval.<\/p>\n
Hvor hun med sin Mage lever,
\nFrydl\u00f8s, did jeg n\u00e6rmer mig;
\nMen de sagte Skygger sv\u00e6ver
\nHen for Thronen sagtelig.
\nHendes taarevaade \u00d8ie
\nS\u00f8ger Lysets gyldne Vei,
\nStirrer efter Sph\u00e6rer h\u00f8je,
\nModeren det finder ei.
\nEndelig hun seer en Fremmed \u2014
\nBryst forener sig med Bryst;
\nOg selv D\u00f8ds- og R\u00e6dselshjemmet,
\nOrkus, gr\u00e6der ved vor Lyst.<\/p>\n
Daarligt \u00d8nske! Tabte Klage!
\nRoligt i det samme Gled
\nRulle stadigt alle Dage,
\nSkj\u00e6bnen varer evigt ved.
\nRevet ud i Nattens \u00d8de,
\nEr hun stedse for mig tabt.
\nIndtil Styxes Vover gl\u00f8de
\nAf Auroras Farvepragt,
\nIndtil Iris skj\u00f8nne Bue
\nPranger midt i Helveds Grund:
\nO, saal\u00e6nge intet Skue,
\nIngen Gjenforeningsstund!<\/p>\n
Levntes mig da intet Minde
\nFra den dyrebare Haand?
\nIntet Pant, der kunde binde
\nFastere det \u00f8mme Baand?
\nKnytter da ei nogen Kj\u00e6de
\nMellem Barn og Moder sig?
\nEr et Forbund ei tilstede
\nMellem Jord og Skyggerig?
\nNei, hun er ei reent forsvunden;
\nNei, endnu Forening er!
\nJeg et f\u00e6lleds Sprog har funden,
\nZeus har Moder\u00f8mhed kj\u00e6r!<\/p>\n
Naar mit Foraars Sp\u00e6de visne
\nHen for barske Nordenvind,
\nBlade, Blomster, Buske isne,
\nSv\u00f8bt' i Rimens Kl\u00e6dning ind:
\nDa jeg Livets Spire drager
\nAf Vertumnus rige Horn,
\nOfferet til Styx jeg tager
\nMig af S\u00e6dens gyldne Korn,
\nS\u00e6nker med veemodig Smerte
\nDet i Jordens kolde Favn,
\nDet skal, lagt ved Barnets Hjerte
\nVidne om mit Modersavn.<\/p>\n
F\u00f8res Dands af Huldgudinder
\nNu tilbage Vaarens Pragt,
\nOg det D\u00f8de atter vinder
\nLiv af Solens Straalemagt;
\nSpirer, som for \u00d8iet d\u00f8de
\nI det kolde Jordens Skj\u00f8d,
\nLivligt farved', atter gl\u00f8de,
\nDufte om sig Vellugt s\u00f8d.
\nStr\u00e6ber Stammen mod det H\u00f8ie,
\nStaaer til M\u00f8rket, Rodens Agt;
\nSaa den s\u00f8sterlige Pleie
\nDeler Styx med \u00c6threns Magt.<\/p>\n
Halv de D\u00f8d, halv Liv tilh\u00f8re;
\nHvor et Budskab bringes; lydt
\nToner for mit Moder\u00f8re
\nS\u00f8de Stemmer fra Cozyt!*
\nHoldes hun end selv tilbage
\nI den r\u00e6dselfulde Grund,
\nVaarens unge Spirer klage,
\nSom en R\u00f8st fra hendes Mund,
\nVidne, at i Nattens M\u00f8rke
\nI det \u00f8de Skyggerig,
\nBarmen slaaer med Elskovs Styrke,
\nHjertet gl\u00f8der \u00f8mt for mig.<\/p>\n
*Kokytos, en biflod til Styx<\/p>\n
V\u00e6rer hilste da med Gl\u00e6de,
\nSp\u00e6de paa den unge Eng!
\nNectarperler skulle v\u00e6de
\nBlidt den rene Blomsterseng.
\nDykke vil jeg Jer i Straaler,
\nOg med Iris' Farvespil,
\nMed en Pragt, som intet maaler,
\nHvert et Blad jeg male vil.
\nOg i Vaarens Straaledandse
\nL\u00e6se hvert et f\u00f8lsomt Bryst,
\nSom i H\u00f8stens visne Krandse,
\nAl min Smerte, al min Lyst!<\/p>\n
Hent TXT-fil ned<\/a><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/12-Ceres-Klage_1200.jpg\")