Die Ideale<\/a> (1795)<\/p>\nSaa vil Du tr\u00f8stl\u00f8s mig forlade
\nMed Dine Phantasiers Spil,
\nMed Dine Torne, Dine Blade,
\nMed Alt Du fra mig flygte vil?
\nKan Intet paa Din Flugt Dig binde,
\nDu Livets gyldne Blomstervaar?
\nForgj\u00e6ves! Dine B\u00f8lger rinde
\nI Tidens Hav hver Dag, hvert Aar!<\/p>\n
Udslukt er nu hver venlig Stjerne,
\nDer paa min Ungdoms Sti har lyst,
\nSig Idealerne bortfjerne,
\nDer engang fyldte dette Bryst;
\nDen s\u00f8de Tanke er forsvunden
\nOm V\u00e6sner, som min Dr\u00f8m gav Liv,
\nHvad Tanken stort og skj\u00f8nt har funden
\nI Livet er et usselt Siv!<\/p>\n
Som da Pygmalion omarmed
\nT\u00e6t, l\u00e6ngselsfuldt den kolde Steen,
\nIndtil dens Marmorbarm han varmed,
\nOg Roser paa dens Kind fremtreen:
\nSaa favned jeg med Elskovsarme,
\nNatur, o Dig! i Ungdomslyst,
\nIndtil Du leved ved min Varme
\nOg aanded ved mit Digterbryst!<\/p>\n
Og h\u00f8rende min L\u00e6bes B\u00f8nner,
\nOpfandt den Stumme snart et Sprog,
\nDer Elskovs Kys med Kys bel\u00f8nner,
\nOg Feil af Hjertets R\u00f8st ei tog;
\nDa syntes Skov og Blomst at leve,
\nOg S\u00f8lverb\u00e6kkens B\u00f8lger sang,
\nOg alle Ting besj\u00e6led' bleve
\nI Skov og Dal, paa Mark og Vang.<\/p>\n
Mig drev en ukjendt m\u00e6gtig L\u00e6ngsel
\nFra Hjemmets stille, vante Fred
\nTil kj\u00e6kt at spr\u00e6nge Aandens F\u00e6ngsel,
\nOg \u00e6rligt, trofast virke med.
\nHvor stor var denne Verden ikke,
\nMens endnu Knoppen skjulte den, \u2014
\nHvor liden nu for mine Blikke,
\nDa den udfolded' sig igjen!<\/p>\n
Hvor fl\u00f8j, af dristigt Mod bevinget,
\nEi Ynglingen til Livets V\u00e6ld,
\nAf Gl\u00e6dens Blomster trindt omringet,
\nLyksalig ved sit dr\u00f8mte Held!
\nTil Firmamentets mindste Stjerne
\nHans Kj\u00e6mpeplaner flux ham bar,
\nOg Intet var der i det Fjerne,
\nDer Maalet for hans Iid jo var.<\/p>\n
Saa let fra Jorden han sig h\u00e6ved',
\nHans Lykke fattes ingen Ting!
\nRundtom ham Livets Alfer sv\u00e6ved'
\n\u00c6therisk, let i Cirkelring;
\nSnart Elskov paa sin Rosenthrone,
\nOg Lykken med sin gyldne Krands,
\nSnart \u00c6ren med sin Stjernekrone,
\nOg Sandhed i sin Straaleglands.<\/p>\n
Dog ak, kun kort de Alfer smilte,
\nSnart Kjedsomhed de hos ham fandt,
\nOg tr\u00f8stl\u00f8s bort fra ham de ilte,
\nSom Dug for Solen de forsvandt!
\nF\u00f8rst Lykken veeg paa lette Vinger,
\nUskikket blev min Videlyst
\nMens Tvivlen Tvedragtsfaklen svinger,
\nDer d\u00f8ver Sandheds rene R\u00f8st.<\/p>\n
Jeg saae den Feige fr\u00e6kt sig smykke
\nMed \u00c6rens h\u00f8je Straalepragt:
\nFor tidligt, efter stakket Lykke,
\nSvandt Elskov i sin Rosendragt.
\nOg som jeg frem paa Veien hasted,
\nDen vildsom blev, bed\u00e6kt med Krat, \u2014
\nKun Haabets Stjerne endnu kasted'
\nSit svage Lys i Livets Nat! \u2014<\/p>\n
Og hvo af dem, jeg kjende l\u00e6rte,
\nF\u00f8r Lykkens Sol omhylled' sig,
\nVil gyde Lindring i min Smerte,
\nVil r\u00e6kke Tr\u00f8stens B\u00e6ger mig?
\nKun Du, der alle Saar helbreder,
\nDu Venskabs \u00f8mme, milde Haand,
\nDer blidt os gjennem Livet leder
\nTil D\u00f8den l\u00f8ser St\u00f8vets Baand!<\/p>\n
Og Du, der gjerne hende f\u00f8lger,
\nLig hende d\u00e6kker Livets Savn,
\nArbeidsomhed, der Sindets B\u00f8lger
\nFormilder ved Dit Tryllenavn;
\nDer vel for Evighedens Egne
\nKun sparsomt S\u00e6defr\u00f8e udsaaer,
\nAf Laster dog, som Tid betegne,
\nUdsletter Timer, Dage, Aar!<\/p>\n
Hent TXT-fil ned<\/a><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/projektguldalder.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/03-Idealerne_1200.jpg\")