for en ny verdensomspændende guldalder
Sangen om Klokken eksemplificerer det, som i den tyske klassik kaldes et gennemkomponeret stykke, et begreb, der ikke indskrænker sig til digterkunsten, men ligeledes bruges om de bildende, de plastiske og de musiske kunster; intet kan fjernes, intet kan tilføjes – og samtidig samler stykket verdens stridende kræfter til et fuldkomment og velafbalanceret hele, som vi umiddelbart genkender således.
Læs mere
Stormesteren af Johanniterordenen på Rhodos Hélion de Villeneuve (ca. 1270-1346) stod i sin tid overfor en stor udfordring. En drage hærgede øen, spiste kvæget og dræbte hyrderne. For alle riddere, der hidtil havde taget kampen op med bæstet, var det blevet deres sidste kamp, hvorfor de Villeneuve havde forbudt flere forsøg derpå.
Læs mere
Historiens største ånder mærker tidligt, at det sandhedsbegreb, der er adskilt fra kærlighedens varme, ikke er meget værd. Platon, Jesus, Augustin, Nikolaus von Kues, Leibniz og mange andre har diskuteret dette, nogle gange som et paradoks, andre gange som en naturgiven del af skabelsen. I 20. opslag fra Schaldemoses Schiller-samling behandles emnet på digterisk vis.
Læs mere
Her følger de to senere gendigtninger af Schillers »Das Lied von der Glocke« efter sidste uges opslag med de to tidligere gendigtninger.
Læs mere
Hvad ville Shakespeare sige til, hvad der bliver opført på nutidens teaterscener? Dette spørgsmål stillede Schiller sig selv for mere end 200 år siden. Resultatet ses nedenfor. Man forbavses over, hvor nøjagtigt denne parodi passer ind i vor egen tid.
Læs mere
Det er nemt at udgyde en simpel dom over soldatens handlinger og fordømme ham som gemen og brutal. At sætte sig ind i hans sindelag, således at man kan beskrive, hvordan soldaten, der bestandigt sætter livet på spil, nødvendigvis må se sig selv som stående over den lov, som borgeren må følge, idet den netop sikrer sidstnævnte den tryghed, som førstnævnte fattes, er forbeholdt store digtere som Schiller.
Læs mere
I denne gendigtning har Oehlenschlägers romantiske tendenser virkelig fået bugt med ham. Mens Schiller slutter med et åbent spørgsmål om, hvorvidt kærligheden, som beskrevet i digtet, er forgængelig eller ej, og dermed et åbent spørgsmål om, hvorvidt digtets fiktive afsender har forstået noget som helst om kærlighed, insisterer Oehlenschläger på, at også den jordiske kærlighed, som beskrevet i digtet, er uforgængelig.
Læs mere
Hvad er det, der i bund og grund gør os til mennesker? Nej, det er ikke den smarte tommelfinger eller gradsforskelle i intelligens eller adfærd. Men hvad er det så? Selvfølgelig; det er vores selvrefleksion. Intet dyr reflekterer over sit eget liv. Måske? – ved vi det virkelig?
Læs mere
Dette digt inspirerede mig til følgende råd, som den stakkels dreng måske kunne have brug for: Vil om kærlighed du sjunge, Tal kun ej med lodne ord, Tal med salig digtertunge; Vorden ej af denne jord. Da vil sandhed bistand låne, Da er alting dig forlent, Da gør stjerner, sol og måne Hvad dit hjerte ønsker rent.
Læs mere
Dækker denne beskrivelse det meste af vor hverdag? Er det i så fald ikke tid til, at vi tager os noget større for? Nogle gange skal det grænseløse spejles i de komiske grænser, det sætter for sig selv, før dets virkelige størrelse toner frem for det. Dette er humorens kunst.
Læs mere