I denne gendigtning har Oehlenschlägers romantiske tendenser virkelig fået bugt med ham. Mens Schiller slutter med et åbent spørgsmål om, hvorvidt kærligheden, som beskrevet i digtet, er forgængelig eller ej, og dermed et åbent spørgsmål om, hvorvidt digtets fiktive afsender har forstået noget som helst om kærlighed, insisterer Oehlenschläger på, at også den jordiske kærlighed, som beskrevet i digtet, er uforgængelig.
Ligesom flere af Schillers digte er også dette sat til musik (D. 113) af Franz Schubert (1797-1828), og findes indspillet af Naxos som 11. spor på »Schiller-Lieder, Vol. 2,« (Schubert-Lied-Edition, Vol. 8).
Men også W.A. Mozarts yngste søn F.X. Wolfgang Mozart (1791-1844, til venstre ovenfor) har i sit opus 24 sat musik til digtet, hvoraf der findes flere indspilninger. Idet W.A. Mozart døde samme år, som drengen fødtes, blev det op til Constanzes nye mand, danske G.N. Nissen at varetage opdragelsen. Familien fik besøg i Wien af den danske maler Hans Hansen (1769-1828), der 1798 gjorde det bedårende maleri af de to brødre, de eneste af Mozarts seks børn, der overlevede. Billedet, der altså blev til så godt som samtidig med digtet, befinder sig i dag i Mozarts fødehus på Getreidegasse 9, Salzburg.
God fornøjelse!
17-Til-EmmaTil Emma
Adam Oehlenschläger (1779-1850)
Efter Friedrich Schillers
An Emma (1797)
I det Taagegraa, det Fjerne
Mine Glæder snart henrandt.
End dog ei en deilig Stjerne
Ganske fra min Himmel svandt;
Ak, men ak, det skjønne Lys
Dæmrer kun i Nattens Gys.
Laae Du død, udstrakt paa Baaren,
Dyrebar dog var Du mig;
Dig tilhørde Veemodstaaren,
Jeg min Fryd begrov med Dig.
Men Du blomstrer frisk og ung,
Føler ei min Skjæbne tung.
Kjærlighedens søde Længsel,
Døer den med et jordiskt Bryst?
Støvets altfor snævre Fængsel,
Favner det den hele Lyst?
Nei, den røgindslørte Gnist
Sniger sig til Flammen hist.
Tekstgrundlag: |
Schaldemose, Frederik 1842: Digte af Friedrich v. Schiller, A.G. Salomon's Forlag, Kjøbenhavn, s. 62-63. |
|---|---|
Billedkilde: |
Hansen, Hans 1798: Broderkærlighed. |