Dette digt inspirerede mig til følgende råd, som den stakkels dreng måske kunne have brug for:
Vil om kærlighed du sjunge,
Tal kun ej med lodne ord,
Tal med salig digtertunge;
Vorden ej af denne jord.Da vil sandhed bistand låne,
Da er alting dig forlent,
Da gør stjerner, sol og måne
Hvad dit hjerte ønsker rent.
Ligesom flere af Schillers digte er også dette sat til musik af Franz Schubert (1797-1828), ikke bare én gang, men hele tre gange, som henholdsvis D. 30, D. 192 og D. 638. De findes indspillet af Naxos som henholdsvis spor 1, 6 og 8 på »Schiller-Lieder, Vol. 3,« (Schubert-Lied-Edition, Vol. 18, CD 1). D. 638 findes også indspillet som 4. spor på »Schiller-Lieder, Vol. 1,« (Schubert-Lied-Edition, Vol. 6).
15-Drengen-ved-BækkenDrengen ved Bækken
Adam Oehlenschläger (1779-1850)
Efter Friedrich Schillers
Der Jüngling am Bache (1803)
Drengen hist ved Kildens Bølge
Plukker Blomster til en Krands;
Reven bort han seer dem følge
Voverne i lette Dands;
Saa og mine Dage rinde,
Kilden liig, der flyder bort;
Og som disse Krandse svinde,
Svinder og min Ungdom bort.
Spørger ikke hvi jeg græder
I mit Livs de fagre Aar,
Medens Alt sig rundtom glæder
Ved den unge, friske Vaar.
Naar Naturen af sin Slummer
Vaagner med fornyet Lyst,
Vaagner og den bittre Kummer
I mit dybtbespændte Bryst.
Hvad skal mig den Glæde gavne,
Som Naturen skjænker hver?
Een jeg stedse dog maa savne,
Hun er evigt fjærn og nær.
Mod det hulde Billed strækker
Tidt jeg længselfuld min Arm;
Uopnaaeligt det vækker
Ikkun Smerter i min Barm.
Svæv herned, Du hulde Skjønne!
Og det stolte Slot forlad.
Vaarens Blomster Dig skal lønne,
Krandse binder jeg Dig glad.
Lundens Sanger ei forstummer,
Kilden risler perleklar;
Og den mindste Hytte rummer
Jo et kjærligt Elskovspar.
Tekstgrundlag: |
Schaldemose, Frederik 1842: Digte af Friedrich v. Schiller, A.G. Salomon's Forlag, Kjøbenhavn, s. 58-60. |
|---|---|
Billedkilde: |
Förster, Erwin [1875?]: Schiller-Gallery, s. 48. |