Jeg tør godt kalde dette digt præludiet til Schillers senere æstetiske teori, som han fremlægger den i brevene om »Menneskets æstetiske opdragelse« fem år senere. Senest i 1786 har Schiller gjort aldeles og uigenkaldeligt op med Immanuel Kant (1724-1804) og hans pligtteori. Godhed består ingenlunde i at forsøge sig med i en moraliserende tone at påtvinge sig selv eller andre en sur pligt, men derimod i at vise alle menneskesind, hvad deres virkelige valg og konsekvenserne af samme er.
Læs mere