for en ny verdensomspændende guldalder
Historien om skinsygen, der fører til alles fald, er blevet fortalt så længe, der er blevet fortalt historier. Og den må fortælles igen, for vi er stadig i menneskehedens tidlige vorden; stadig et stykke fra at have aflagt os de børnesygdomme, vi som menneskehed gennem tiden i vor barnlige udannede uvidenhed har pådraget os.
Læs mere
Schiller leverer her et klassisk eksempel på det, der kaldes en »Kapucinade,« dvs. en højrøstet strafpræken til den uhumske pøbels irettesættelse. Kapucinerordenen, en streng franciskaner-inspireret orden stiftet i 1525 i Italien, kom til Tyskland omkring 1592, altså nogle årtier før handlingen i Wallenstein. Det ville således ikke være mærkeligt, hvis ordenen i denne periode har brugt en del tid på at revse hykleriet blandt de soldater, der formelt set kæmpede for Gud.
Læs mere
Også danskerne kunne lide Schillers gåder fra Turandot, så i alt fire af dem er oversat til dansk. Dette er anden gåde fra tredje opsætning af Turandot, som fandt sted 24. april 1802, den sidste af de fire. Jeg har endnu engang tilføjet et billede, som skulle give et tip til løsningen, og som nok gør det lidt for nemt, for dem, der kender lidt til Thorvaldsens kunst.
Læs mere
Dette digt indeholder endnu en af grundstenene i Projekt Guldalder: Den kraft, der muliggør menneskehedens evige fremskridt, kommer ikke fra en højere autoritet, der ligger udenfor os selv, og som vi må lyde af pligt. Nej! enhver kan finde kraften i sit eget indre, og enhver vil oplive den på sin vis. Når vi hver især gør denne kraft, der i bund og grund gør os til det, vi er, nemlig mennesker, til vor ledestjerne, vil vor fælles indsats føre til en symfonisk samfundsharmoni, hvor enhver med sit eget bidrag er med til at skabe en skønhed, der langt overgår
Læs mere
Visdommen gemt i epigrammet her udgør en hjørnesten i Projekt Guldalder: Kun ved i vor tid at levendegøre den skønne kulturarv – forudsætningsløst overleveret til os – der ellers ligger hen som et sovende frø, kan vi forblive skabende og unge – kan vi forblive mennesker. Ellers forfalder vi til den dyriske tilstand, som vi allerede ser udtrykt overalt omkring os.
Læs mere
Da Schiller udgav sine samlede digte i to bind i hhv. 1800 og 1803, medtog han i første bind kun ét af sine digte fra 1782-antologien, nemlig »Die Blumen.« I fortalen til andet bind beskriver han disse tidlige digte som »vildskud af et ungdommeligt dilettanteri.« Men som han tilføjer; »selv det fejlbehæftede betegner i det mindste et trin af digterens åndsdannelse.« Han medtog således 18 digte fra 1782-antologien i andet bind, deriblandt »Til Vaaren,« som udgjorde gårsdagens opslag, og »Lykken og Viisdommen,« som udgør dagens opslag.
Læs mere
Et af to ungdomsdigte af Schiller oversat til dansk (så vidt jeg ved). Mon det er et tilfælde, at dette digt passer på W.A. Mozarts skønne melodi til C.A. Overbecks »Komm, lieber Mai, und mache,« givetvis bedre kendt blandt danskere som »Kom, maj, du søde, milde!« (sikke mange kom-maer). Jeg tror det ikke. Dette er 34. opslag fra Schaldemoses Schiller-samling.
Læs mere
Et af de første Schiller-digte, der rørte mig, var Jordens Deling – jeg lavede sågar min egen danske oversættelse, før jeg kendte til Schaldemoses. Den lethed, hvormed et så svært og alvorligt stof behandles, var mig fremmed; enten var der banal lethed uden alvor, eller tung alvor uden lethed. At bære det alvorlige på let vis – at løse det uløselige – er et af den klassiske kunsts vidunderligste arbejder.
Læs mere
Måtte vi aldrig igen skulle kunne sige om et nyt århundrede, hvad vi så ofte før har kunnet sige, og hvad Schiller, der reflekterer over Det Tysk-Romerske Riges sammenbrud, optakten til Napoleonskrigene og i særdeleshed Det Britiske Imperiums krigeriske føren sig frem overalt, som verden til den dag i dag – over 200 år senere – er så forbistret langt fra at komme sig over, måtte sige om det århundredeskifte, han oplevede.
Læs mere
Jeg tør godt kalde dette digt præludiet til Schillers senere æstetiske teori, som han fremlægger den i brevene om »Menneskets æstetiske opdragelse« fem år senere. Senest i 1786 har Schiller gjort aldeles og uigenkaldeligt op med Immanuel Kant (1724-1804) og hans pligtteori. Godhed består ingenlunde i at forsøge sig med i en moraliserende tone at påtvinge sig selv eller andre en sur pligt, men derimod i at vise alle menneskesind, hvad deres virkelige valg og konsekvenserne af samme er.
Læs mere