Dækker denne beskrivelse det meste af vor hverdag? Er det i så fald ikke tid til, at vi tager os noget større for? Nogle gange skal det grænseløse spejles i de komiske grænser, det sætter for sig selv, før dets virkelige størrelse toner frem for det. Dette er humorens kunst.
Humor optræder ofte i Schillers værk, men sjældent i form af et egentligt humoristisk stykke som dette. Læseren, der har fulgt med i alle opslagene med digte fra Schaldemoses Schiller-samling, vil, som jeg gjorde, da jeg læste dette digt, studse over, hvor mærkværdigt det forekommer.
Når en sådan følelse byder sig, må man, hvis omstændighederne tillader det, give efter og undersøge sagen nærmere. Det viser sig, at digtet er skrevet allerede oktober 1796 (læg mærke til udgivelsesdatoen) på foranledning af forlagsboghandler i Berlin Johann Spener (1749-1827), der tidligere havde hjulpet Schiller med et kobberstik til hans Musenalmanach, og nu bedte om et digt til nytåret. Digtet skulle indsættes i en seddel, som en »Guckkastenmann« (kigkassemand) skulle holde i hånden til reklame for sit hverv. Det hele skulle presses med kobberstik. Da Spener mente, at første udgave, Schiller sendte, var for lang, og da Schiller havde andet at give sig til (hans far var just død, hans søn var dødssyg og han redigerede to blade), nåede kobberstikket med kigkassemanden ikke i trykken til nytåret.
En brevveksling fulgte, af hvilken det aldrig bliver helt tydeligt, om det var Schillers tekst, der til sidst endte på kobberstikket, da det endeligt blev trykt til nytåret 1798-1799 (se billedet ovenfor). De kloges dom er nu vidst, at dette ikke var tilfældet. Døm selv, hvis du kan tysk:
Das Spiel des Lebens
zweiter Fassung
Zum neuen Jahr schau' jedermann
Ein lehrreich Bild aus meinem Kasten,
Das Bild von unserm Leben an.Der Leidenschaft ganz hingegeben,
Trabt alle Welt, dort linker Hand,
Nach Ämter, Titel, Stern und Band,
Nach Geld, nach Putz und anderm Tand:
Ihr ganzes Thun ist ein unsel'ges Streben!
Nur Wen'ge, rechts, verstehn das Leben
Zu brauchen, wie man's brauchen muß
Zur Freundschaft, zum Naturgenuß
Und zu der Lust, die Wissenschaften geben!
Wer von den letztern ist, fürwahr,
Dem wird gewiß ein frohes Leben
Ohn' allen Wunsch zum neuen Jahr!
Det er vel endnu ikke for sent at viderebringe dette ønske om, at enhver i det nye år 2019 måtte finde frem til at bruge livet »som man det bruge bør.«
14-Livets-SpilLivets Spil
»Fr. H.« (ukendt, muligvis Frederik Høegh-Guldberg 1771-1852)
Efter Friedrich Schillers
Das Spiel des Lebens (1803)
Hvem vil i min Kasse kige?
Livets Spil, en Verden i det Smaa
Skal for Eders Blik fremstige,
Kun maae I for nær ei staae.
Aldrig bliver Skuepladsen tom;
Her I see, at Barnet bæres om;
Drengen hopper, Svenden bruser vild,
Manden kjæmper; Alt han vove vil.
Saa forsøger nu sit Held Enhver;
Men kun smal er Banen til at vende;
Vognen ruller og dens Axler brænde;
Helten trænger frem; tilbage Stakklen er.
Mens den Stolte falder og udlees
Langt forbi enhver den Kloge render.
Men ved Skrankerne de Skjønne sees,
Og med hulde Blik og skjønne Hænder
Seierherren Prisen de tilkjender.
Tekstgrundlag: |
Schaldemose, Frederik 1842: Digte af Friedrich v. Schiller, A.G. Salomon's Forlag, Kjøbenhavn, s. 57-58. |
|
|---|---|---|
Kildehenvisning: |
Bär, Georg 1966: »„Das Spiel des Lebens“. Eine Betrachtung über Schillers Humor« i Jahrbuch der Raabe-Gesellschaft, årgang 7, s. 125-145. |
|
Boxberger, Robert [18XX]: Schillers Werke. Zweiter Teil. Gedichte, Verlag von W. Spemann, Berlin, s. 201. |
||
Jonas, Fritz 1905: »Ein Neujahrswunsch auf das Jahr 1799 mit Versen, die vielleicht von Schiller verfaßt worden sind« i Zobeltitz, Fedor von (red.), Zeitschrift für Bücherfreunde, årgang 9, nr. 2/3, Verlag von Velhagen & Klasing, Bielefeld, s. 81-84. |