Da Schiller udgav sine samlede digte i to bind i hhv. 1800 og 1803, medtog han i første bind kun ét af sine digte fra 1782-antologien, nemlig »Die Blumen.« I fortalen til andet bind beskriver han disse tidlige digte som »vildskud af et ungdommeligt dilettanteri.« Men som han tilføjer; »selv det fejlbehæftede betegner i det mindste et trin af digterens åndsdannelse.« Han medtog således 18 digte fra 1782-antologien i andet bind, deriblandt »Til Vaaren,« som udgjorde gårsdagens opslag, og »Lykken og Viisdommen,« som udgør dagens opslag.
God fornøjelse!
35-Lykken-og-ViisdommenLykken og Viisdommen
Frederik Schaldemose (1783-1853)
Efter Friedrich Schillers
Das Glück und die Weisheit (Anthologie auf das Jahr 1782)
Uenig med en Yndling, gram i Hu,
Gik Lykken Viisdommen at finde.
»Dig vil jeg give mine Skatte nu;
Vær Du min Søster, min Veninde!«
»Med mine allerbedste Gaver har
Jeg overøst ham fra hans spæde Alder;
Men aldrig dog med dem tilfreds han var;
Ja, gnidsk og karrig han endog mig kalder.«
Kom, Søster! og jeg slutter Pagt med Dig,
Du plager Dig med Ploven træt og mødig;
I Dit Skjød gyder jeg min Skat; for mig
Og Dig den vist vil være overflødig.«
Sophia leer saa smaat ved disse Ord,
Og siger venligt, mens hun tørrer Panden:
»Der gaaer Din Ven, som pøndser paa et Mord,
Jeg trænger ei til Dig; forson Du Manden!«
Tekstgrundlag: |
Schaldemose, Frederik 1842: Digte af Friedrich v. Schiller, A.G. Salomon's Forlag, Kjøbenhavn, s. 150-151. |
|---|---|
Billedkilde: |
Ukendt kunstner 1510: Fortuna og Sapientia. |