for en ny verdensomspændende guldalder
Jeg tør godt kalde dette digt præludiet til Schillers senere æstetiske teori, som han fremlægger den i brevene om »Menneskets æstetiske opdragelse« fem år senere. Senest i 1786 har Schiller gjort aldeles og uigenkaldeligt op med Immanuel Kant (1724-1804) og hans pligtteori. Godhed består ingenlunde i at forsøge sig med i en moraliserende tone at påtvinge sig selv eller andre en sur pligt, men derimod i at vise alle menneskesind, hvad deres virkelige valg og konsekvenserne af samme er.
Læs mere
Nutidens behandling af ligestilling er fattig på en vis, der gør hele vor tid og kultur til skamme. Man behandler ikke spørgsmålet om, hvad mennesket, der dannes og uddanner sig, kan bidrage med til gode for hele menneskeheden uanset køn eller andre egenskaber, men derimod statistiske ligegyldigheder.
Læs mere
Historiens største ånder mærker tidligt, at det sandhedsbegreb, der er adskilt fra kærlighedens varme, ikke er meget værd. Platon, Jesus, Augustin, Nikolaus von Kues, Leibniz og mange andre har diskuteret dette, nogle gange som et paradoks, andre gange som en naturgiven del af skabelsen. I 20. opslag fra Schaldemoses Schiller-samling behandles emnet på digterisk vis.
Læs mere
Den sandhedessøgende må besidde flid. Det ved vi fra Schiller. I dagens digt fra Schaldemoses Schiller-samling, det syvende, lærer vi, hvad der sker, når denne tålmodighed mangler. Har man hørt om, at kærlighed og sandhed er et og det samme?
Læs mere