Det danske navneord »digt« kommer fra det tyske adjektiv »dicht,« som betyder »tæt.« Med hans epigrammer udtrykker Schiller en enkelt tanke på den tætteste vis. De er altid skarpe og ofte polemiske mod tidens mode.
»Til Lovgiverne« udkom første gang i Schillers årsblad ved navn »Musealmanak for året 1797,« der i andet oplag bringer opslagets billede. »Naturens tre Aldre« er ikke lige til at finde en kilde på, giv gerne besked, hvis du har den.
God fornøjelse!
28-To-EpigrammerTo Epigrammer
Frederik Schaldemose (1783-1853)
Til Lovgiverne
Efter Friedrich Schillers
An die Gesetzgeber (1797)
Sætter forud, at Mennesket vil i det Hele det Rette;
Men i det Enkelte blot, regne I aldrig derpaa!
Naturens tre Aldre
Efter Friedrich Schillers
Die drei Alter der Natur (1800)
Liv gav Fabelen den, og Skolen har den afsjælet;
Men Fornuften igjen giver den skabende Liv.
Tekstgrundlag: |
Schaldemose, Frederik 1842: Digte af Friedrich v. Schiller, A.G. Salomon's Forlag, Kjøbenhavn, s. 128. |
---|---|
Billedkilde: |
Bolt, Friedrich 1797: Terpsichore, Frontispiz zum Musen-Almanach für das Jahr 1797, hg. von Schiller. Zweyte Ausgabe. |