Historien om skinsygen, der fører til alles fald, er blevet fortalt så længe, der er blevet fortalt historier. Og den må fortælles igen, for vi er stadig i menneskehedens tidlige vorden; stadig et stykke fra at have aflagt os de børnesygdomme, vi som menneskehed gennem tiden i vor barnlige udannede uvidenhed har pådraget os.
Læs mereTag: Guderne
Jordens Deling
Et af de første Schiller-digte, der rørte mig, var Jordens Deling – jeg lavede sågar min egen danske oversættelse, før jeg kendte til Schaldemoses. Den lethed, hvormed et så svært og alvorligt stof behandles, var mig fremmed; enten var der banal lethed uden alvor, eller tung alvor uden lethed. At bære det alvorlige på let vis – at løse det uløselige – er et af den klassiske kunsts vidunderligste arbejder.
Læs mereResignation
Jeg tør godt kalde dette digt præludiet til Schillers senere æstetiske teori, som han fremlægger den i brevene om »Menneskets æstetiske opdragelse« fem år senere. Senest i 1786 har Schiller gjort aldeles og uigenkaldeligt op med Immanuel Kant (1724-1804) og hans pligtteori. Godhed består ingenlunde i at forsøge sig med i en moraliserende tone at påtvinge sig selv eller andre en sur pligt, men derimod i at vise alle menneskesind, hvad deres virkelige valg og konsekvenserne af samme er.
Læs mereCeres' Klage
Frøet må dø for at skænke nyt liv; et tema Schiller ofte tager op, her i form af den antikke myte om Ceres og hendes datter Proserpina – eller Demeter og hendes datter Persefone, hvis man er græker – der bliver stjålet af Pluto – Hades – og ført til underverdenen.
Læs mereSangens Magt
Siden antikken er sangens magt blevet sammenlignet med en naturkraft. I denne tiende udgivelse fra Schaldemoses Schiller-samling tilføjer Schiller sit bidrag til beskrivelsen af denne ånds-magt. Jeg overgiver mig.
Læs mereTo Epigrammer
I dag byder Schaldemoses Schiller-samling på to epigrammer; korte, men skarpe. Billedet er malet i 1793-94 af Ludovike Simanowiz (1759-1827), årsbarn med Schiller. Det viser altså Schiller omtrent som han så ud, da han skrev det første af de to epigrammer.
Læs mere