for en ny verdensomspændende guldalder
Mon Schiller nogensinde læste Johannes Keplers værker? Den store skaber af den nye astronomi taler med et skønt sprog om den levende natur. Han modbeviser uigendriveligt den dogmatiske forestilling, som Schiller her angriber, om at videnskabelig grundighed udelukker en legende og subjektiv, nærværende og varm omgang med naturfænomenet.
Læs mere
Det gælder liv og død, når du svarer på Turandots gåder. Men som prins Kalaf siger det: »Død eller Turandot.« Her er reglerne: »Hver Prinds som Beiler kan hos Turandot sig melde, Dog trende Gaader først hun lægger frem for ham. Hvis ei han løser dem, hans Hoved maa undgielde, Paa Pekins Mure det opstilles da til Skam. Men løses Gaaderne, da har han Bruden vundet. Saa lyde Lovens Ord, som hellig Eed har bundet.«
Læs mere
Det danske navneord »digt« kommer fra det tyske adjektiv »dicht,« som betyder »tæt.« Med hans epigrammer udtrykker Schiller en enkelt tanke på den tætteste vis. De er altid skarpe og ofte polemiske mod tidens mode.
Læs mere
Hvor heldig kan man være? Vi kender til Polykrates' held og egypterkongen Amasis' frygt for, at det brat må vende, fra Herodots Historie, bog 3. I denne ender det da også med, at Oroites, guvernør af Lydien, får lokket Polykrates i en fælde, og dræber ham på grusomste vis, hvorefter han korsfæstes.
Læs mere
Hvad kan en tyran drive en yngling til, der ikke kender værdien af sit eget liv? Hvilket samfund accepterer et sådant hensynsløst spil med menneskeliv for tidsfordrivs og fordrejet nysgerrigheds skyld? Hvordan er dette problem reflekteret i vort eget samfund? i dig og mig?
Læs mere
Efter Schillers Turandots første opførsel 30. Januar 1802 blev de tre gåder fra anden akt (hvoraf vi allerede kender den første) enormt populære. Men når man først kender løsningen, vil man have en ny gåde. Derfor digtede Schiller til hver ny opførsel af Turandot i Weimar tre nye gåder. Da stykket opførtes fem gange i Schillers levetid, blev det til 15 i alt, hvoraf Goethe leverede en enkelt, nemlig den femte.
Læs mere
I den højere kultur er et ord et ord. Fætrene Frederik 3. »den Smukke« af Østrig (1289-1330) og Ludvig 4. »Bayreren« (ca. 1287-1347) støttedes i 1314 efter Henrik 7.s død (ca. 1279-1313) af henholdsvis fire og fem kurfyrster, hvorfor de begge erklærede sig kejsere af Det Tysk-Romerske Rige. Efter en lang og sej kamp tog Ludvig Frederik til fange ved Mühldorf i 1322.
Læs mere
Nutidens behandling af ligestilling er fattig på en vis, der gør hele vor tid og kultur til skamme. Man behandler ikke spørgsmålet om, hvad mennesket, der dannes og uddanner sig, kan bidrage med til gode for hele menneskeheden uanset køn eller andre egenskaber, men derimod statistiske ligegyldigheder.
Læs mere
Sangen om Klokken eksemplificerer det, som i den tyske klassik kaldes et gennemkomponeret stykke, et begreb, der ikke indskrænker sig til digterkunsten, men ligeledes bruges om de bildende, de plastiske og de musiske kunster; intet kan fjernes, intet kan tilføjes – og samtidig samler stykket verdens stridende kræfter til et fuldkomment og velafbalanceret hele, som vi umiddelbart genkender således.
Læs mere
Stormesteren af Johanniterordenen på Rhodos Hélion de Villeneuve (ca. 1270-1346) stod i sin tid overfor en stor udfordring. En drage hærgede øen, spiste kvæget og dræbte hyrderne. For alle riddere, der hidtil havde taget kampen op med bæstet, var det blevet deres sidste kamp, hvorfor de Villeneuve havde forbudt flere forsøg derpå.
Læs mere