I dag byder Schaldemoses Schiller-samling på ni epigrammer, eller korte digte. Deres betydning er umiddelbart tilgængelig med undtagelse af det sidste, som referere til Thanatos (»Mors« i Rom), »dødsgenius« eller guden for den naturlige død, der vises med en nedadvendt fakkel.
En figur, jeg ikke før var bevidst om, selvom han allerede optræder hos Homer og Hesiod. Schiller mente tilsyneladende, at tidens samtidige, i særdeleshed Goethe med sine Venetianske epigrammer, skrev om døden på en romantiseret, plat vis.
Billedet, jeg har brugt her, er af en gipsafstøbning til et relief gjort af J.G. Schadow ca. 1789 under forberedelsen af Alexander von der Marks gravmæle, som oprindeligt havde plads i Dorotheenstädtische Kirche i Berlin (nu i Alten Nationalgalerie). Schiller kunne godt have haft denne udgave af dødsgeniussen i tankerne, da han skrev epigrammet.
Epigrammer
J.J. Albrecht Schønberg (1782-1841)
Sædemanden
Efter Friedrich Schillers
Der Sämann (1795)
See, fuld af Haab Du til Jorden betroer den gyldene Grøde,
Og forventer i Vaar glad Din fremspirende Sæd!
Ogsaa i Tidens Fure betænke Du Veldaad at udstrøe,
Der, af Viisdom udsaaet, stille for Evighed groer.
Sprog
Efter Friedrich Schillers
Sprache (Tabulae Votivae, 1797)
Hvorfor kan ei den levende Aand for Aanden sig vise?
Taler Sjælen, saa, ak! taler alt Sjælen ei meer.
Bevogteren
Efter Friedrich Schillers
Der Aufpasser (1797)
Som min Samvittighed streng, bemærker Du hvor jeg har feilet,
Derfor har jeg Dig og, som min Samvittighed kjær.
Min Tro
Efter Friedrich Schillers
Mein Glaube (Tabulae Votivae, 1797)
Hvilken Tro jeg bekjender mig til! — O, ingen af Alle,
Som Du nævner! »Hvorfor?« Ene af Religion!
Nøglen
Efter Friedrich Schillers
Der Schlüssel (Tabulae Votivae, 1797)
Vil Du kjende Dig selv, saa se hvordan Andre det drive;
Se i Din egen Barm, hvis Du vil Andre forstaae!
Philosophierne
Efter Friedrich Schillers
Die Philosophien (Tabulae Votivae, 1797)
Hvilken Philosophi skal bestaae af alle de Mange?
Ei jeg det veed, men troer, Philosophi skal bestaae.
Til Musen
Efter Friedrich Schillers
An die Muse (Tabulae Votivae, 1797)
Hvad jeg var uden Dig? Jeg veed det ei, men jeg gyser
Seer jeg hvad uden Dig Hundred, ja Tusinde er.
Kunstgrebet
Efter Friedrich Schillers
Der Kunstgriff (Xenien, 1797)
Vil I behage Verdens Børn og de Fromme tillige,
Maler Vellysten, men maler den Slemme derhos.
Geniussen med den omvendte Fakkel
Efter Friedrich Schillers
Der Genius mit der umgekehrten Fackel (1797)
Yndig er han at see med sin udslukkede Fakkel,
Men saa æsthetisk er Døden, I Herrer! dog ei!
Tekstgrundlag: |
Schaldemose, Frederik 1842: Digte af Friedrich v. Schiller, A.G. Salomon's Forlag, Kjøbenhavn, s. 29-33. |
---|