for en ny verdensomspændende guldalder
Måtte vi aldrig igen skulle kunne sige om et nyt århundrede, hvad vi så ofte før har kunnet sige, og hvad Schiller, der reflekterer over Det Tysk-Romerske Riges sammenbrud, optakten til Napoleonskrigene og i særdeleshed Det Britiske Imperiums krigeriske føren sig frem overalt, som verden til den dag i dag – over 200 år senere – er så forbistret langt fra at komme sig over, måtte sige om det århundredeskifte, han oplevede.
Læs mere
Jeg tør godt kalde dette digt præludiet til Schillers senere æstetiske teori, som han fremlægger den i brevene om »Menneskets æstetiske opdragelse« fem år senere. Senest i 1786 har Schiller gjort aldeles og uigenkaldeligt op med Immanuel Kant (1724-1804) og hans pligtteori. Godhed består ingenlunde i at forsøge sig med i en moraliserende tone at påtvinge sig selv eller andre en sur pligt, men derimod i at vise alle menneskesind, hvad deres virkelige valg og konsekvenserne af samme er.
Læs mere
Mon Schiller nogensinde læste Johannes Keplers værker? Den store skaber af den nye astronomi taler med et skønt sprog om den levende natur. Han modbeviser uigendriveligt den dogmatiske forestilling, som Schiller her angriber, om at videnskabelig grundighed udelukker en legende og subjektiv, nærværende og varm omgang med naturfænomenet.
Læs mere
Det gælder liv og død, når du svarer på Turandots gåder. Men som prins Kalaf siger det: »Død eller Turandot.« Her er reglerne: »Hver Prinds som Beiler kan hos Turandot sig melde, Dog trende Gaader først hun lægger frem for ham. Hvis ei han løser dem, hans Hoved maa undgielde, Paa Pekins Mure det opstilles da til Skam. Men løses Gaaderne, da har han Bruden vundet. Saa lyde Lovens Ord, som hellig Eed har bundet.«
Læs mere
Det danske navneord »digt« kommer fra det tyske adjektiv »dicht,« som betyder »tæt.« Med hans epigrammer udtrykker Schiller en enkelt tanke på den tætteste vis. De er altid skarpe og ofte polemiske mod tidens mode.
Læs mere
Hvor heldig kan man være? Vi kender til Polykrates' held og egypterkongen Amasis' frygt for, at det brat må vende, fra Herodots Historie, bog 3. I denne ender det da også med, at Oroites, guvernør af Lydien, får lokket Polykrates i en fælde, og dræber ham på grusomste vis, hvorefter han korsfæstes.
Læs mere
Hvad kan en tyran drive en yngling til, der ikke kender værdien af sit eget liv? Hvilket samfund accepterer et sådant hensynsløst spil med menneskeliv for tidsfordrivs og fordrejet nysgerrigheds skyld? Hvordan er dette problem reflekteret i vort eget samfund? i dig og mig?
Læs mere
Efter Schillers Turandots første opførsel 30. Januar 1802 blev de tre gåder fra anden akt (hvoraf vi allerede kender den første) enormt populære. Men når man først kender løsningen, vil man have en ny gåde. Derfor digtede Schiller til hver ny opførsel af Turandot i Weimar tre nye gåder. Da stykket opførtes fem gange i Schillers levetid, blev det til 15 i alt, hvoraf Goethe leverede en enkelt, nemlig den femte.
Læs mere
I den højere kultur er et ord et ord. Fætrene Frederik 3. »den Smukke« af Østrig (1289-1330) og Ludvig 4. »Bayreren« (ca. 1287-1347) støttedes i 1314 efter Henrik 7.s død (ca. 1279-1313) af henholdsvis fire og fem kurfyrster, hvorfor de begge erklærede sig kejsere af Det Tysk-Romerske Rige. Efter en lang og sej kamp tog Ludvig Frederik til fange ved Mühldorf i 1322.
Læs mere
Nutidens behandling af ligestilling er fattig på en vis, der gør hele vor tid og kultur til skamme. Man behandler ikke spørgsmålet om, hvad mennesket, der dannes og uddanner sig, kan bidrage med til gode for hele menneskeheden uanset køn eller andre egenskaber, men derimod statistiske ligegyldigheder.
Læs mere